I slutningen af september, kunne børnene i Stege Børnehus markere åbningen af børnehusets helt egen biosfærehave.
Biosfærehaven, der er blevet udviklet i et tæt samarbejde med forældrebestyrelsen, er placeret i et allerede eksisterende område tilhørende børnehuset, hvor der er gode forhold til biodiversitet.
Over en 2-årig periode er biosfærehaven blevet formet og skabt sammen med forældre og børn og danner nu rammen for forskellig natur. Det giver børnene et læringsrum og konkrete erfaringer med naturen som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske og gå på opdagelse i naturen.