Ungeløftet er et nationalt partnerskab, som sammen skal løfte opgaven om at få flere unge i arbejde. Mens virksomhederne forpligter sig til at hjælpe de unge f.eks. ved at skabe jobåbninger til dem, vil civilsamfundet og kommunerne blandt andet ruste de unge til at tage et arbejde.
Den 6. oktober 2025 deltog mere end 130 gæster fra erhvervsliv, civilsamfund, kommunalbestyrelsen og kommune sammen med Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye i Vordingborg Kommunes Kick-off af Ungeløftet med FGU SV som rammer. Gæsterne kunne opleve:
- Taler fra borgmester Mikael Smed og Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye
- Fortællinger fra virkeligheden: Unge fra FGU fortæller om deres vej mod job og uddannelse
- Paneldebat om partnerskaber i Ungeløftet
- Officiel underskrift ceremoni af Ungeløftet for alle partnere
Dagen sluttede af med forplejning lavet og serveret af elever på FGU og netværk i det nye fællesskab i Ungeløftet.
Vordingborg Kommune takker FGU SV for det gode samarbejde og værtskab, alle de fremmødte og særligt de unge, der deltog på dagen. Vi glæder os til sammen med dygtige og professionelle partnere at gøre en forskel for mange unges vej mod job og uddannelse.
Vil du sammen med mere end 30 andre virksomheder være lokal partner i Ungeløftet? Kontakt vidbe@vordingborg.dk for et uforpligtigende besøg og hør mere om Ungeløftet.