Vordingborg Kommune inviterer til valgcafé på valgaftenen

Publiceret 06-11-2025

Den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark. Det er en festdag for demokratiet, og du kan være med, når Vordingborg Kommune på valgaftenen holder valgcafé på VU – Vordingborg Uddannelsescenter.

Stemmebokse i hal

Den 18. november er der valg til både kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune og til den nye storregion i Region Østdanmark. Der er også valg til Seniorrådet i Vordingborg Kommune.

Det bliver en spændende dag for alle politisk interesserede og en vigtig dag for alle borgere.

Når stemmestederne lukker klokken 20.00 åbner Vordingborg Kommunes valgcafe på VU – Vordingborg Uddannelsescenter.

Her kan du, sammen med de lokale politikere, følge stemmeoptællingen og afvente det endelige resultat af valget i god stemning.

Du vil på aftenen kunne følge live-opdateringer af stemmeoptællingen på storskærm, samt visning af foreløbige resultater – lokalt og på landsplan. Valgcaféen er åben indtil den sidste stemme er talt op.

Der er gratis adgang og alle er velkomne. Der vil være kaffe, the og kage til alle fremmødte.

Kom og vær med til at fejre demokratiets festdag.

Pressen er naturligvis også velkommen på aftenen – send gerne en tilmelding til Bettina May Lauridsen på bmla@vordingborg.dk, så vi er klar til at tage imod og guide jer på en travl aften.

 

Tid&sted:

Tid: Valgcafeen åbner klokken 20.00, tirsdag den 18. november 2025.

Sted: Kantinen på Vordingborg Uddannelsescenter, Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg.

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune