Via hjemmesiden er det muligt at skrive sig op til klubberne i Præstø, Stege, Vordingborg, Lundby og Stensved og at tilmelde sig et eller flere af de 23 hold i løbet af året, fordelt over hele kommunen, som ungdomsskolen står for.
Holdene spænder bredt, så det er muligt at finde noget for enhver, uanset om interessen er japansk, syning eller motorsport eller man søger hjælp til at få lavet sine lektier og gå til eksamen.
Hjemmesiden har også et modul med log ind for forældre.
Læs mere her, hvis du kender en ung, som kunne have gavn af et af ungdomsskolens hold.