For at få dansk statsborgerskab skal du i en deltage i en grundlovsceremoni.
To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du også deltage i en grundlovsceremoni for at få statsborgerskab
Der afholdes grundlovsceremoni i Vordingborg Kommune torsdag den 23. oktober 2025 kl. 15.00 i byrådssalen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.
Er du i følge loven anført som bosiddende i Vordingborg Kommune, og er dit statsborgerskab betinget af, at du deltager i grundlovsceremonien, modtager du en personlig invitation.
Om ceremonien
Ved grundlovsceremonien bydes ansøgere om dansk statsborgerskab velkommen. Ansøgeren skal til ceremonien underskrive en erklæring om, at ansøger vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati og herefter give hånd til borgmesteren.
Ceremonien er kun for borgere der er bosiddende i Vordingborg Kommune.
Tilmelding
For at tilmelde dig grundlovsceremonien, skal du skrive en sikker mail til post@vordingborg.dk via Borger.dk