Kør gratis med skolebusserne

Publiceret 28-08-2025

På alle skoledage kører 14 skolebusser om morgenen og om eftermiddagen i vores kommune. Alle er velkomne til at benytte skolebusserne.

Skolebusser ved Knudshoved

Der er 1 tur om morgenen med ankomst ved skolerne omkring kl. 8. Om eftermiddagen er der typisk to ture fra skolerne indenfor tidsrummet kl. 13 – 15.

Sådan gør du, hvis du vil køre med

• Find køreplanen for skolebusserne på vores hjemmeside eller hent et print af de lokale ruter på biblioteket i henholdsvis Stege, Lundby, Præstø og Vordingborg.
• Når du vil med, stiller du dig på skolebussens rute og vinker til bussen, så chaufføren kan se, at du gerne vil med.
• Der er som regel ledige pladser på turene, men skolebørnene har naturligvis fortrinsret til bussen. Er pladserne fyldt op med skolebørn eller chaufføren ved, at de vil blive det, har chaufføren derfor ret til at afvise, at du kan køre med.

Læs mere om kørsel med skolebusserne på vores hjemmeside

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune