Spring til indhold

Om Præstø Multicenter

Præstø Multicenter er bygget i 2014. Det er et unikt byggeri, og Multicenteret rummer både sportshal, springsal, dansesal, sundhedspleje, genoptræning, café og plejecenterboliger. Byggeriet, med forening af ældre og unge, sport, genoptræning og boliger, er den første af sin art i Danmark, og der summer af liv, aktiviteter og glade mennesker.

De lokale sportsforeninger benytter aktivt sportshal og springsal i eftermiddags- og aftentimerne, og børnene fra Præstø skole benytter dem flittigt i dagtimerne. Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne hjælper med genoptræning og rehabilitering i flotte lyse lokaler. Sundhedsplejen er aktive med mødregrupper og andre hold.

Plejecenterdelen består af 40 boliger, hvoraf de 12 boliger er til demente og 5 er akutstuer. Til plejecenteret er der er tilhørende aktivitetscenter både for borgere boende i eget hjem og for borgere boende på Præstø Multicenter. I aktivitetscenteret summer der af liv, med mange forskellige aktiviteter for ældre.

I hjerterummet i midten af Multicenteret, finder man caféen, hvor man kan sidde i hyggelige omgivelser og nyde en forfriskning.