Spring til indhold

Idrætspriser

Vordingborg Kommune fejrer hvert år unge talenter og frivillige inden for kultur og idræt.

  • Årets idrætstalent/udøver
  • Årets idrætsleder/ildsjæl
  • Årets idrætsforening
  • Årets idrætskammerat
  • Årets gode idrætshistorie
  • Årets idrætsoverraskelse
  • Årets kulturpris
  • Årets kulturtalentpris

Foreningerne i kommunen kan indstille Årets idrætstalent/udøver, årets idrætsleder/ildsjæl, årets idrætsforening, årets idrætskammerat samt årets gode idrætshistorie. Alle kan indstille Årets idrætsforening. 

Vordingborg Idrætsråd uddeler idrætspriserne i samarbejde med sponsorerne Møns Bank, Øernes Revision og SuperBrugsen Lendemark.

 

Årets idrætsforening

Vordingborg Idrætsråd uddeler i samarbejde med sponsorerne en idrætsforeningspris på 15.000 kr. til en forening, der har gjort sig fortjent hertil i 2019. Runner up vil modtage 10.000 kr. Prisen uddeles til en forening eller en idrætsafdeling i en flerstrenget forening, som i det forgangne år har gjort et ekstraordinært stykke foreningsarbejde til gavn for foreningen og dens medlemmer. Modtageren er en forening/idrætsafdeling, som arbejder fremadrettet for sine medlemmer og sørger for, at der er trivsel og sammenhold i foreningen.

Årets idrætsleder/ildsjæl

Vordingborg Idrætsråd giver i samarbejde med sponsorerne, en idrætslederpris på 5.000 kr. til en person, der har gjort sig fortjent hertil i 2019.
Prisen tildeles en idrætsleder, der gennem en årrække har ydet en særlig frivillig og uegennyttig indsats som leder i en af Vordingborg Kommunes idrætsforeninger. Modtageren er prototypen på en foreningsleder, der har fokus på hele foreningens ve og vel. Det vil ikke være et krav, at modtageren stadig er aktiv.

Årets idrætstalent/idrætsudøver

Vordingborg Idrætsråd giver i samarbejde med sponsorerne, prisen til en person eller et hold, der har ydet en ekstraordinær præstation, eller ydet en indsats ud over det sædvanlige i 2019. Modtageren profilerer sin aktivitet og har et potentiale, der kan videreudvikles. Modtageren skal være medlem af en forening i Vordingborg Kommune eller bosiddende i Vordingborg Kommune. Prisen er på 15.000 kr.

Årets idrætskammerat

Vordingborg Idrætsråd uddeler i samarbejde med sponsorerne, en idrætsforeningspris på 5.000 kr. til en person, der har gjort sig fortjent hertil i 2019. Prisen uddeles til en sportsudøver eller leder, der har gjort noget særligt for kammeratskabet, omsorg, sammenholdet og kampgejsten i en af Vordingborg Kommunes Idrætsforeninger.

Årets gode idrætshistorie

Vordingborg Idrætsråd uddeler i samarbejde med sponsorerne en idrætsforeningspris på 5.000 kr. til en person eller en forening, der har gjort sig fortjent hertil i 2019.
Vi hylder den gode historie indenfor idrætsklubberne i Vordingborg Kommune. Det kunne f.eks. være en god succeshistorie om din klub, en person eller et tiltag fra din klub som har vagt opmærksomhed, ikke blot i din klub, men i hele idrætsverdenen i Vordingborg Kommune.

Årets Idrætsoverraskelse

Vordingborg Idrætsråd uddeler i samarbejde med Sponsorerne en idrætsforeningspris på 5.000 kr. til en person eller en forening, der har gjort sig fortjent hertil i 2019. Prisen går til en person eller et hold, der har ydet en overraskende indsats for idrætten i Vordingborg kommune i 2019.Denne pris er udenfor indstilling, idet det er dommerpanelet, der udvælger.

Sådan indstiller du

Har du et forslag til, hvem der fortjener en af priserne, så kan du indstille via Vordingborg Idrætsråds hjemmeside. 

Medaljevindere

Hvert år fejrer Vordingborg Kommune de idrætsudøvere, der har vundet medaljer ved Nordisk-, Europa- og Verdensmesterskaber, samt dem der har vundet guld ved Danmarksmesterskaberne i idrættens bedste rækker. Det har gennem mange år været en tradition, at mestrene fejres ved et festligt arrangement, hvor årets idrætspriser også uddeles.