Spring til indhold
- I Afdeling for Sundhed har vi ansat en naturvejleder, som skal medvirke til at fremme aktiviteter, hvor borgerne benytter naturen som en del af deres hverdag.
- Den aktive brug af naturen har til formål at skabe en glæde og lyst til selv at holde sig i form både fysisk og psykisk. Det stille ophold i naturen kan give en følelse af positiv livskvalitet og ro i sindet for en stund.
- Desuden videreformidler naturvejlederen sin viden om naturen som sundhedsfremmer til andre medarbejdere i kommunen.
EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER
- Naturaktiviteter på patientkurserne. Det kan f.eks. være mountainbiketure, gåture, bålmad og afstresning.
- Naturoplevelser for unge mødre og deres sundhedsplejerske - fx. viden om giftige og spiselige planter.
- Rygestopkurser i naturen kaldet "Rygestop - 100% frisk luft".
- Formidlingsidéer om aktiviteter i naturen til skovhjælperne i Den Sociale Virksomhed i kommunen.
- Inspiration om brug af naturen i hverdagen til medarbejdere fra kommunens psykiatri- og handicapområde.
- Naturarrangementer med mad, musik og bål for flygtninge i kommunen.
KONTAKT NATURVEJLEDEREN
- Kommunens vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger kan kontakte naturvejleder Susanne Rosenild på mail, hvis de har behov for at få faglig rådgivning og sparring til at bruge naturen i nærområdet samt rådgivning om pædagogiske og læringsmæssige aktiviteter med børnene.