Spring til indhold

Sammenspil og kor



Sammenspil og kor i Musikskolen er gratis for elever, der går til soloundervisning
og man kan deltage på tværs af kommunen.

Kor

Musikskolen har disse kor og du er meget velkommen.
Husk at kor også er for drenge!

Spirekor Vordingborg (8-11 år) - GRATIS!
Rytmisk kor for børn og unge Vordingborg (12-18 år) - GRATIS!
Voksenkoret Vordingborg (18+)
KOL - koret Vordingborg

Læs meget mere om de enkelte kor og tilmeld dig

HER


Bands

Faste bands
Musikskolen har ca. 10 såkaldte "faste" elevbands med en tilknyttet lærer, fordelt ud over Vordingborg, 
Stege, Præstø, Stensved og Kastrup. Her spilles blues, rock, pop, jazz, salsa, soul, funk, og de 
fleste bands optræder jævnligt til vores mange koncerter.
Du kan altid tale med din lærer, om der er mulighed for at deltage. Og du kan skrive dit evt.
ønske i kommentarfeltet ved tilmelding til instrumental / solosang undervisning. 

NYT på Svend Gønge skolen
Der er nu oprettet tre aldersopdelte bands
Læs mere og tilmeld dig her!

I støbeskeen ...

Vi arbejder på at kunne tilbyde nogle "begynder-bands", som om et tilbud til 
4. - 5. klasse elever i naturlig forlængelse af vores kompagnonundervisning (0. - 3. klasse) 
på alle folkeskoler i kommunen. 
Der undervises - så vidt muligt - på den lokale skole hvor eleverne alligevel er.
   
Bands uden lærer
Når - typisk lidt ældre - elever selv finder sammen opstår der bands uden lærere.
Har I brug for et sted at øve, så kontakt Musikskolen, så vil vi prøve at være behjælpelige.

Klassisk sammenspil

Southside Symfoniorkester Man 16:40-18.10
Dette er Musikskolens klassiske orkester som består af træblæsere og strygere.
Det er for elever som kan og vil MERE !

Ministrygere og blæsere
.
Dette er Musikskolens klassiske orkester for nybegyndere.

Klassisk Guitarensemble
 Fre 17-18
Klassisk sammenspil for guitarer.

Bemærk: Det er hovedfagslæreren der vurderer og evt. tildeler eleven en plads 
i ovenstående ensembler.
Man kan altså ikke "tilmelde" sig, men - meget gerne - give udtryk for sine ønsker.

Blæserskolen
Blæserskolen er - som sådan - ikke et selvstændigt undervisningstilbud. 
De seneste år har alle blæserlærerne i fællesskab arrangeret et projekt sammen i foråret, 
hvor en undervisningsgang bliver konverteret til en dag, hvor alle spiller sammen - både 
begyndere og viderekommende til erfarne. 
Målsætningen er at opføre et større stykke musik sammen. 
Det er en stor oplevelse for alle elever, at se sig som en del af en blæserfamilie. 
Projektet ligger en fredag og altid med henblik på, at spille en koncert i samme forbindelse.