Spring til indhold

Dramaskolen



Vi ønsker dig hjerteligt velkommen til dramaskolen "Den Grimme Ælling".

Undervisningen vil hovedsageligt varetages af Birger Bovin og Matilde Gerlach Madsen der har forskellige baggrunde indenfor teater, dans og pædagogik. Der vil blive arbejdet eksperimenterende og med plads til at prøve nye spændende ideer af indenfor teaterets univers. Alt sammen for at ende op med en farverig og fantasifuld fortolkning af H.C. Andersens eventyr.

For at sikre os, at dine forventninger til os og vores forventninger til dig stemmer overens har vi skrevet lidt om forventninger:

Dette kan du forvente af os:

Du får hurtigt svar på alle henvendelser
Vi har professionelle lærerkræfter på et højt niveau
Eleverne får mellem 1,5 og 3 times undervisning pr. uge og mulighed for deltagelse i en opsætning at et af H.C. Andersens eventyr.
Vi har et positivt, tillidsfuldt, sjovt og skabende miljø - med plads til mangfoldighed.

 

Dette forventer vi af eleven:

Du møder til tiden og holder manuskripter, rekvisitter og kostumer i orden.
Du øver hjemme for at udvikle dine færdigheder og lære replikker.
Du reserverer de datoer af der er afsat til dramaundervisningen.
Du skal have mulighed for at deltage i fremvisningen af teaterstykket i "H.C Andersens Verden ved Præstø" (se skema nederst), samt andre projekter udover den ugentlige undervisning.

 

Dette forventer vi af forældrene:

Du opmuntrer og støtter eleven i organiseringen af den daglige øvning hjemme.
Du overholder frister for ind- og udmelding og betaling og giver meddelelse om eventuelle afbud på forhånd.
Du tager kontakt til Birger Bovin eller Matilde Gerlach hvis du har spørgsmål, eller ønsker at komme med oplysninger, der kan være relevante.
Du støtter op om arrangementer med "Dramaskolen. Vordingborg"

Dramaskolen forår

Dramaskolen forår/Sommer 17 undervisningsgange

På dramaskolen er vi et stort hold, men vi har forskellige forventninger og differentierer undervisningen alt efter alder og kunnen. Alle skal stifte bekendtskab med dans, improvisation, sang og forskellige dramaøvelser. Derudover vil vi med de yngste elever særligt have fokus på dramalege og bevægelse, samt arbejde med alle de grundlæggende dramaøvelser, så eleverne gradvist bliver bedre og mere trygge, når de står på scenen. De ældste elever vil vi i højere grad arbejde med, som hvis de var professionelle skuespillere. Det betyder at vi udfordrer dem mere, men også at vi stiller højere krav til deres indsats i form af gå på mod, koncentration og forberedelse. 

I dramaskolens forår- og sommersæson arbejder vi hen i mod en større opsætning med et af H. C. Andersens eventyr, der er skrevet særligt til holdet. Som en del af undervisningsforløbet vil vi sammen med eleverne lave danse, sange samt arbejde med ideer og input til det endelige manuskript.

Vi optræder med teaterstykket i H.C .Andersens Verden i uge 27 og som elev skal du have fri i kalenderen til at kunne komme og optræde hver dag i uge 27 samt weekenden i uge 26.

Desuden vil vi arbejde med forskellige tableauer, og optog, inspireret fra H.C. Andersens eventyr. Dem skal vi blandt andet bruge i teaterparken i H.C. Andersens Verden og til Fransk Forår i Præstø. 

 

Dramaskolen efterår

Dramaskolen Efterår/Jul 12 undervisningsgange

På dramaskolen er vi et stort hold, men vi har forskellige forventvinger og differentierer undervisningen alt efter alder og kunnen. Alle skal stifte bekendtskab med dans, improvisation, sang og forskellige dramaøvelser. Derudover vil vi med de yngste elever særligt have fokus på dramalege og bevægelse, samt arbejde med alle de grundlæggende dramaøvelser, så eleverne gradvist bliver bedre og mere trygge, når de står på scenen. De ældste elever vil vi i højere grad arbejde med, som hvis de var professionelle skuespillere. Det betyder at vi udfordrer dem mere, men også at vi stiller højere krav til deres indsats i form af gå på mod, koncentration og forberedelse

I dramaskolens efterår- og julesæson arbejder vi hen i mod en mindre juleopsætning. Vi vil sammen lave et potpourri af forskellige af H.C.Andersens eventyr med et lille juletvist. Som en del af undervisningsforløbet vil vi sammen med eleverne lave danse, sange samt arbejde med ideer og input til det endelige manuskript.

Vi optræder med julestykket i en af weekenderne op til/i december.

 

 

Priser og regler

En plads på dramaskolen er bindende for hele perioden.

Forårs perioden er i alt 17 undervisningsgange. 

Det koster 320 kr. á 4 rater. Opkrævningen bliver sendt til betalers e-boks.

 

Efterårs perioden er i alt 12 undervisningsgange.

Det koster 320 kr. á 3 rater. Opkrævningen bliver sendt til betalers e-boks.

Tilmelding

Tilmeld dig Dramaskolen:

HER


Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan dramaskolen kontaktes på:

H.C. Andersens Verden

Skovhusevej 26    

4720 Præstø

tlf. 40467579 eller 55363456

Mail: Matilde Gerlach matildemillemadsen@gmail.com eller dramaskolen@vordingborg.dk