Spring til indhold

Vordingborg

Vordingborg Lokalområde

Vordingborg middelalderby
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet/kysten
Tema: Bystruktur, voldsted
Tid: Middelalderen

Middelalderens konger havde ingen fast residensbolig, men rejste rundt mellem de forskellige rigsborge for at holde sammen på riget. Vordingborg var en af de borge der blev flittigst besøgt, hvilket vidner om den betydning, stedet havde i middelalderen.

I den tidlige middelalder, som var en livlig og fremgangsrig tid, finder byen sin form, og en markant byvold med tilhørende grav danner mod vest byens grænse.

På Valdemar Atterdags tid omlagdes byen, og de endnu eksisterende lange smalle grunde, der fra Algade når bykernens ydre grænse mod nord og syd, er resultatet af denne omlægning.

Vordingborgs eneste bevarede middelalderkirke er Vor Frue Kirke beliggende på Kirketorvet. Kirken har fine kalkmalerier malet af “Hellig Tre Kongermesteren”, som også har udsmykket Hellig Tre Konger kapellet i Roskilde Domkirke.

Frem til reformationen havde Vordingborg endnu en kirke, Andreas Kirken, som lå på selve Slotsbanken. I middelalderen har der også været klostre – i 1253 blev der oprettet et Sortebrødrekloster i byen.

Gåsetårnet, som fuldførtes i 1362, står i dag som monument over Vordingborgs storhedstid. Tårnet er – ifølge tidlige historieskrivere – bygget af Valdemar Atterdag.


Gårsetårnet med Slotsbanken

 

Oringe
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Sygehus m. parkanlæg
Tid: 1840-i dag

Oringe blev opført i 1857 som hospital for sindslidende. Det oprindelige bygningsanlæg fra 1857 bestod af 19 bygninger, som dannede et symmetrisk, herregårdslignende anlæg. Arkitekten var Gottlieb Bindesbøll. Visse af bygningerne er fredet. Anlægget var oprindelig strengt aksefast – bygget med en mands- og en kvindeside, nedrivninger og ombygninger har senere forstyrret denne struktur.

Naturen var en vigtig del af hospitalets behandling. Vandringer i parken ved Oringe styrkede kroppen og blev anset for at have en beroligende effekt.

Beplantning afskærmede parken fra omverdenen og gjorde den overskuelig for patienterne. Sammen med hospitalets bygninger og andre anlæg udgør det opdelte og afskærmende parkanlæg et vigtigt element i den kulturhistoriske helhed.

Hospitalet var bestemt til 120 patienter, men med tanke på udvidelse. Sit maksimale omfang nåede Oringe i 1925, hvor hospitalet var en selvforsynende lille by med 798 patienter som indbyggere. Det blev samtidig Vordingborgs største arbejdsplads.


Luftfoto af Oringe

 

Boulevardkvarteret
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Boligområde, arkitektur
Tid: 1840 – i dag

Boulevardkvarteret har dels på grund af sin ensartede udstykningsplan, dels på grund sin ensartede arkitektur et meget homogent og sammenhængende præg.

I perioden efter 1. verdenskrig opstod en strømning, der bygningsmæssigt kom til at præge både landbebyggelsen og villakvartererne over hele landet, således også i Vordingborg.


Boulevardkvarteret

Der arbejdedes blandt landets førende arkitekter med at definere og fastholde et dansk bygningsudtryk. ”Landsforeningen for Bedre Byggeskik” opstod, og herfra blev der udgivet typetegninger, der blev retningsgivende for, hvordan villaer og enfamiliehuse kom til at se ud 1920’erne og 1930’erne.

Effekten af ”Bedre Byggeskiks” arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i ”Bedre Byggeskik” og er stadig nogle af de mest eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af god gedigen kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet. Boulevardkvarteret kendetegnes ved bygninger opført i denne tid.

 

Masnedøfortet
Landskab: Kysten
Tema: Fæstningsanlæg
Tid: 1. og 2. verdenskrig

Masnedøfortet er opført på baggrund af en forsvarsforfatning fra 1909, der skulle sikre Sjælland ved flere anlæg omkring øen.

Opførelsen begyndtes i 1912 og ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 havde man støbt fortets kasematter og udgravet en del af jordværkerne, men skytset manglede. I 1918 stod fortet med den særlige trekantsform færdigt.

Den 9. april 1940 blev fortet indtaget af tyske soldater, ved verdens første angreb med faldskærmstropper. I 1973 ophørte fortet som militært beredskab.

Vordingborg kommune fik i 1994 overdraget bygningerne og i 1995 blev fortet med omliggende areal fredet som fortidsminde. Fortet er nu ramme om kunst-udstillinger og sømineværkstedet bruges af Hjemmeværnet.

Fortets bygninger trænger flere steder til en restaurering bl.a. fortmesterboligen og det lille ”skilderhus” på marken. Facademuren mod strubegraven har oprindelig været rosafarvet med hvidkalkede gesimser under taget og om muråbninger. Luger og døre af stål var oprindelig malet blå, senere grønne.

Arealerne plejes med øje på at fremme anlæggets synlighed og give en forståelse for den oprindelige funktion.


Masnedøfort


Facademuren mod "Strubegraven"


Herregårdslandskeb omkring Vordingborg

Op til slutningen af 1700-tallet var Sydsjælland en del af Kronens ryttergods, men i 1774 sælges det hele på en stor auktion på Vordingborg Slot.

Området deles op i 12 stykker/godser og sælges til private. Lige omkring byen lå Vordingborg Slots ladegård, som blev delt og solgt som to godser, og det er de godser, som bliver til Rosenfeldt og Iselingen. Køberen er i begge tilfælde Reinhard Iselin, og Rosenfeldt er opkaldt efter slægtens stamby Rosenfeldt, og Iselingen direkte efter hans slægtsnavn.

 

Iselingen Gods
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgårde og godslandskaber
Tid: 1770-1780

Iselingen Gods er en hovedgård, der ligger i skovbrynet op mod skoven, Djævlekrog. Godset blev grundlagt i 1774 og hovedbygningen er opført i 1802, men har undergået en omfattende ombygning i slutningen af 1800-tallet, og spiret tilføjes først omkring 1920.


Hovedbygning på Iselingen

Reinhard Iselin var født i Schweiz og efter at have været i købmandslære i Køln, kom han som 25-årig til København, hvor han fik ansættelse i firmaet M. Fabritius og J.F. Wevers kontor. På få år fik han arbejdet sig op og oprettede i 1749 handelshuset R. Iselin & co. I 1752 giftede Iselin sig med Anna Elisabeth Fabritius de Tengnagel.

Iselingen Gods er på 420 ha med Skovgaard og Kildevang.


Ladebygning på Iselingen

 

Marienlyst
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgårde og godslandskaber
Tid: 1770-1780

Marienlyst er en herregård, der blev udstykket som parcel fra hovedgården Iselingen i 1787. Marienlyst ligger smukt i et skrånende terræn ud til sydkysten, øst for Vordingborg, ved indsejlingen til Nordhavn.

Marienlyst blev bygget af Christian Frederik E. Rantzau og har siden i mange generationer været ejet af familien Wassard. Hans Wassard ejede godset fra 1810-1839. Hans enke opkaldte et æble efter sin afdøde mand.


Marienlyst

 

Rosenfeldt Gods
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgårde og godslandskaber
Tid: 1770-1780

På Rosenfeldt opførtes i 1776-77 et storstilet avlsgårdsanlæg som et ottekantet klassicistisk kompleks inspireret af bl.a. Amalienborg Slotsplads i København.


Hovedbygning på Rosenfeldt

Bygningerne fremstår i rødt puds og prydes af gule klassicistiske pilastre. I 1868 opførtes den nuværende hovedbygning. Rosenfeldt Gods er i dag et moderne produktionslandbrug med 1.600 ha landbrugsjord, 450 ha skov og 250 ha overdrev, strand, veje og huse.


Bolig på Rosenfeldt