Spring til indhold

Stege

Stege Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer. Områderne er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan.

Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas. For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvstyrelsen i 2006.

 

Stege inden for volden
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart og færgefart
Tid: Middelalder - 1660


Stege er en gammel købstad, og byen rummer mange spor fra middelalderen. Byen ligger på et næs i det smalle farvand, som forbinder Stege Bugt med Stege Nor danner tilsammen en næsten timeglasformet figur, hvor Stege ligger i indsnævringen, midt på Møn.

Oprindeligt var Noret en af de mange dale, som gennemskærer Møn. Noret blev først fyldt med vand, da stenalderhavet skyllede ind over området.  

En anden af disse dale er Borre Sømose, hvor Møns anden købstad, Borre, lå i middelalderen. Steges købstadsprivilegier nævnes første gang i 1268, mens Skt. Hans Kirke blev opført allerede i første halvdel af 1200-tallet og sættes i forbindelse med Hvideslægten. Jakob Sunesen var af den slægt, og han styrede Møn i første halvdel af 1200-tallet.

Kirken ligger stor og mægtig, tæt omgivet af bebyggelse - det opleves, som var den skåret ud i bebyggelsen. Kirkemuren holder sammen på området, og trafikken ledes udenom. Er man til fods, kan man gå op ad Provstestræde med lave huse, der skubber sig frem og tilbage, så gaden må sno sig.


Langgade i Stege


Hages Torv ved Store Bro i Stege

 

Det græske kvarter
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Bybebyggelse
Tid: 1880 - i dag

Med det græske kvarter gik Stege for alvor over volden. Enkelte huse lå der allerede langs Storegades forlængelse i øst, men kvarteret var en af de første større udstykninger af bar bymark.

Det regulære bebyggelsesmønster og den ensartede arkitektur viser da også tydeligt, at kvarteret er anlagt efter bestemte retningslinjer. Ligesom inden for volden blev de første grunde, vestsiden af Græskevej, anlagt som lange grunde, som længe stod ubebyggede.


Det græske kvarter - Athenevej


Alpha og Beta - de første villaer

 

Stege Sukkerfabrik
Landskab: Kyst og nor
Tema: Håndværk, industri og produktion
Tid: 1880 - i dag

Sukkerfabrikkens store bygninger dominerer Lendemarke. Siloer og skorstene stikker op og blander sig i gadebilledet - også ovre i Stege.

Vest for fabrikken ligger det store, inddæmmede område med jordbassiner. Den jord, der var i spildevandet fra sukkerroerensningen, bundfældede sig her.

De sidste syv bassiner blev anlagt i 1982-83, og ved sukkerfabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt op med jord. I dag er det vidstrakte område fredet og er byens grønne nærområde.


Jordbassinerne ved Stege Sukkerfabrik

 

Halvøen Ulvshale
Landskab: Skov
Tema: Skovbrug og rekreation
Tid: 1790-1880

Ulvshale er et spektakulært eksempel på havets processer. Halvøen er opbygget af enorme mængder af sand og grus, som stammer fra havets erosion af klinterne længere mod øst.

Skoven er gammel, lysåben græsningsskov, der i 16-1700-tallet var rig egeskov. Skoven var fællesskov, efter at den ved krongodssalget i 1769 blev solgt til Steges borgere. Skoven blev også brugt til græsning for kvæg og oldensvin, hvilket bidrog til skovens fortsatte misvækst.


Festpladsen, kaldes de store egetræer ved lysning

Tangdiget på Ulvshales nordvestside blev opbygget som værn mod de løsgående kreaturer og vogterhuset ved diget var bolig for den mand, der vogtede Udbybøndernes græssende kvæg.

I dag forhindrer diget tang i at drive ind i skovområdet ved højvande og pålandsvind. Diget består af vandrette lag af tang, som holdes på plads af dæklag af sand og sten.


Hegnede Bakke

 

Sommerhuse på Ulvshale
Landskab: Kyst og nor
Tema: Rekreation
Tid: 1880 - i dag

En stribe sommerhuse ved Sandvejen, bygget mellem 1918 og 1921, ligger på række i skovbrynet. Alle husene har høj tagrejsning og altan i gavlen. De sorte facader smykkes af hvidmalede vinduer og døre og med fine snedkerdetaljer.


Sommerhus på Sandvejen

 

Nyord
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgefart
Tid: 1660-1790

Selv om Nyord i dag har broforbindelse til Møn, bærer øen i høj grad præg af i mange år at have været et isoleret øsamfund. Nyord er udposten, fjernt fra Stege, og Nyord er udsigtsposten, midt i Ulvsund. I vest på morænebakken, der nærmest danner en ø på øen.

Her ligger byen og fra lodsudkigget vest for kunne man holde øje med, hvornår der var skibe, som skulle lodses igennem. Man ved, at allerede i 1500-tallet boede der folk, som kunne lodse skibene igennem det farefulde farvand omkring øen, og fra 1700-tallets slutning fik nyordboerne ret og pligt til at lodse. Det var en beskæftigelse som mere end supplerede landbruget - det var en rigtig god forretning.


En af de uudflyttede gårde i Nyord

 

Rødkilde Højskole
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Undervisning og kultur
Tid: 1790 -1880

Rødkilde Højskole ligger i et småbakket morænelandskab, der skråner ned mod den vestlige ende af Stege Nor.

Den gamle vej gik oprindeligt tættere på bygningerne. Det afsløres af havemurene, Gule Hus og ankomstpladsen, som er meget åben. Herfra skuer man nedover parkens grønne plæner til Noret, hvor tagrør vokser langs bredden. Rødkilde er opkaldt efter kilden der løber ned gennem parken.


Rødkilde Højskole