Spring til indhold

Østmøn

Østmøn Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer. De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan.

Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas. For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvstyrelsen i 2006.

 

Klintholm Havn
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder og broer
Tid: 1790 - 1880

På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er der havnebassiner, kajer og fiskerskure, og langs havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fiskeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin.


Klintholm Havn, 2006

Øst for havnen er stejlepladsen, hvor fiskerne kan ordne garn i det store, græs klædte rum.


Tyravej - husene modsat havnen


Røde og hvide fiskerskure på Klintholm Havn

 

Møns Klint som udflugtsmål
Landskab: Skov
Tema: Rekreation
Tid: 1880 - i dag

“Den Årlige Udflugt til Møns Klint” blev et fænomen, der bredte sig fra begyndelsen af 1800-tallet. Det var en følge af oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens sværmerier.

Møns Klint blev et af guldaldermalernes mest yndede motiver. Med de senere nationalromantiske strømninger fulgte også interessen for oldtiden med gravhøje og andre fortidsminder, som skoven er fuld af.

Dengang var landskabet mere åbent, og højene tegnede sig tydeligere i skovens landskab end i dag.

Efter kunstnerne kom borgerskabet, som sejlede med dampskib og indlogerede sig på Hotel Store Klint. Foreninger tog til Klinten på endagsudflugter med kaffe og picnickurv.


Møns Klint

 

Klintholm Gods
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1660 -1790

Klintholm Gods ligger højt og flot i det østmønske landskab. Landskabet er det store, komplekse randmorænestrøg, som også Møns Klint er en del af. Herregårdsmarkerne danner store, åbne vidder - selv om forskellen fra de omgivende landsbyers marker til dels er udjævnet med udviklingen i landbruget.

Fra herregården skuer man langt mod vest. I den ene side af dette panorama skyder en bakke sig ind i udsigten. Det er Gunhildbjerg, en såkaldt kamebakke med flad top og stejle sider, som rejser sig sydvest for alleén op til herregården. Alleén signalerer herregårdens tilstedeværelse til omgivelserne.


Klintholm Gods

 

Møns Fyr
Landskab: Kyst og nor
Tema: Kystforsvar
Tid: 1790 - 1880

Møn Fyr er strategisk velbeliggende på spidsen af det sydøstlige Møn. Selv om fyret ligger lavt i forhold til de høje østvendte kridtklinter, er der godt udkig mod både nordøst og langs den sydvendte kyststrækning.

Fyret blev bygget i 1845 på en grund under Klintholm gods, lejet af Statens Farvandsdirektorat, og opført i en tid, hvor søfarten blev mere og mere intensiv ved alle landets kyster.

Beliggenhed, funktion og arkitektur er derfor i fuldstændig samklang i det lille kulturmiljø. Møn fyr er - typisk for tiden – opført med fyr og fyrmesterbolig i samme bygning, så den arkitektonisk fremtræder som hovedbygning. Den røde fyrhat med hvidt rækværk stikker op over taget og spiller smukt sammen med et hvidt stakit, der lukker af mod kysten og afgrænser fyrmesterboligen fra fyrpasserboligen ligger maskinhuset, som står i en klassicistisk inspireret byggestil.


Møn Fyr

 

Elmelunde
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Rema: Bosætning
Tid: 1880 - i dag

Elmelunde Kirke er den ældste kirke på Møn, opført omkring år 1100. Kirken gør vældigt opmærksom på sig selv; den ligger højt og kan ses over store dele af Møn og har tidligere været benyttet som sømærke, selv om den ligger midt inde på Østmøn.

Men Elmelunde er også vejens by. Møn har ingen stationsbyer, men Klintevejen har haft næsten samme betydning som en jernbane i form af byudvikling og villabyggeri for de byer, vejen går igennem.


Villa i Elmelunde

 

Busene Have
Landskab: Kyst og nor
Tema: Tro og skik
Tid: Oldtid og vikingetid

 

Busene Have er del af Busene bys ejerlav, det anvendtes tidligere som græsningsareal for kvæg og heste og var indhegnet af diger.”Haven” er i dag en lille løvskov med strandkrat, ganske nær kysten.

Den ligger på en præcist afgrænset morænebakke, som var den en ø midt i det omgivende flade terræn. En “kultø” kan man kalde det, for kulturmiljøet i Busene Have er en helt særlig kombination af natur, menneskelig formning af landskabet og rituelle spor med gravhøje, bautasten og skibssætninger.

Skoven er ikke plejet, og dette giver sammen med de mange oldtidslevn stedet et mytisk præg. Man har fundet rige ofringer fra bronzealder og vikingetid i området, heriblandt den såkaldte Budsenebrønd, en offer fra yngre bronzealder, lavet af en udhulet ellestamme. Her lå blandt andet smykker af bronze og dyreknogler.


Busene Have

 

Borre Sømose og Borre
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur
Tid: Middelalder – 1660

Man kommer kørende ad landevejen med retning mod Klinten - og pludseligt forsvinder vejen dybt under en. Det er Borre Sømose, der kommer på tværs som et af de helt store landskabstræk på Møn.

Det sker lige før det andet: Høje Møn, der hvælver sig op i baggrunden. To storslåede landskaber i kontrast, lige efter hinanden.

Sømosen skærer næsten Høje Møn af med de to nord og sydgående bakkekamme, der indrammer den store sømose.


Pumpestationen i Borre Sømose

 

Mandemarke
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1790 - 1880

Mandemarke er Nyords modsætning. Ved udskiftningen i 1804 forblev gårdene i byen på Nyord, mens de fleste i Mandemarke blev flyttet ud. Derfor er hele ejerlavet med landsby og udflyttede gårde dette kulturmiljøs bærende bevaringsværdier.


Strædet 5-9 er en ensartet række af stråtækte huse

 

Liselund Park
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Rekreation
Tid: 1790 - 1880

Liselund er som en teaterscene med afvekslende scenografi . Parkens kuperede terræn sætter scenen med søer, vandhuller og mange, små bakker. Liselund Slot spiller absolut hovedrollen med de øvrige huse, Norske Hus, Den Kinesiske Pavillon osv. i de biroller, opsætningen ikke ville kunne fungere uden.

Den lille nyklassicistiske bygning er tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup med inspiration fra engelske cottages og opført i 1792-95.


Liselund Slot

 

Nordfelt Gods
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1790 – 1880

Nordfelt gods er grundlagt i tiden efter krongodssalget og er et af de tre godser, som blev bygget på Møn i den forbindelse. Det er samtidig det bedst bevarede.

Nordfelt ligger nær ved Møns nordkyst på den yderste spids af en gammel randmoræne. Hele området, fra Nordfelt og ned til Elmelunde, er skudt op foran en gletscher, som kom fra nordøst. Det afslører de langstrakte rygge i landskabet, som krummer i retning mod den is, der engang lå mod nordøst.

En sten med navnet “Nordfelt” fortæller klart, at træder man ind gennem diget på tværs af Nordfeltvej, så står man på herregårdsjorden. I kontrast til de mindre, kileformede marker omkring landsbyen Torpe, ligger herregårdsjorden som store, bølgende marker, der fylder det store landskabsrum.


Fra Torpe går en allé nedover herregårdsmarkerne til Nordfeldt

Mellem markerne er levende hegn og mindre skovstykker; Spejlsby Skov, Ridefoged Lukke, og Kohave - og ude ved kysten Fredskov og Østermarke Lukke.