Spring til indhold

Allerslev-Skibinge

Allerslev-Skibinge Lokalområde

Allerslev
Landskab: Ager og bakkeland
Tema: Skoler, rekreation og fritid
Emne: Skole, beboerhus, sport m.v.
Tid: 1680 – 1950.

Allerslev bestod i 1688 af 22 gårde beliggende omkring et forgrenet vejnet med gadekær. Over halvdelen af gårdene flyttede ud ved udskiftningen i 1796, og syd for landsbyen blev udstykket lodder til en husmandskoloni.

Omkring 1900 blev Præstø-Mern jernbanen anlagt vest for byen og efterfølgende voksede der en del ny bebyggelse frem langs vejnettet med blandt andet mejeri, skole, købmænd og kro.

Jernbanen er blevet nedlagt, men der er ikke sket ændringer i kulturmiljøets overordnede struktur. Allerslev rummer spor fra flere tidsperioder, som arkitekturen langs vejnettet er et godt udtryk for. Et landsbysamfund med boliger, kirke, frisør og forsamlingsbygning. Et miljø, som kan være truet af almindeligt forfald og forkerte materialevalg.


Det gamle mejeri anvendes til bolig og erhverv

 

Kragevig
Landskab: Ager og bakkeland
Tema:Landbrug og bebyggelse
Emne: Gårde, Sydsjællandsk skovbygd
Tid: ca. 1600-1850

Landsbyen Kragevig udgør med sine 3 velbevarede, uudflyttede bindingsværksgårde og ejerlavsstruktur en unik kulturhistorisk helhed. Landsbyen består af yderligere tre huse og er beliggende i et bakket, sydsjællandsk landskab på grænsen til de flade strandområder ned mod Bøgestrømmen.

Den bedst bevarede gård - Skovly, hvis ældste dele sandsynligvis stammer tilbage fra 1600-tallet, er sammen med det omgivende guldalderlandskab fredet i 1970´erne. Bygningen står i dag som en egnstypisk repræsentant for den firlængede sjællandske gård med overkalket bindingsværk.

Kragevigs ikke-fredede bygninger kan være truet af almindeligt forfald på grund af manglende vedligeholdelse, ufølsomme ombygninger/renovering, ændret anvendelse og af nedrivning.


En af de tre uudflyttede gårde i Kragevig

 

Ugledige
Landskab: Ådal, skov, ager.
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Husmandssteder, landsby
Tid: ca. 1800-nutid

Det omgivende kulturlandskabs værste fjende er tilgroning pga. manglende drift/pleje, sløjfning af markskel samt fjernelse af levende hegn.

Ugledige er en randplaceret landsby, der i 1688 bestod af 13 gårde. Gårdene har ligget spredt i en uregelmæssig klynge ved 2 gadekær.

Ved udskiftningen i 1802 flyttede ca. halvdelen af gårdene ud på marken. I løbet af 1900-tallet er der forsvundet flere gårde fra landsbykernen således at der kun ligger gårde i periferien, mens landsbymidten er domineret af ny bebyggelse.

I den sydøstlige del af ejerlavet blev der i forbindelse med udskiftningen udstykket lodder til en husmandskoloni.

Langs det forgrenede vejnet vokser der i løbet af 1900-tallet en del ny bebyggelse frem i form af huse, og senest i begyndelsen af 2000-erne er der opført nye huse i byens sydvestlige del.

Der er ikke sket markante ændringer i kulturmiljøets struktur. Søen og landskabet ved Ugledige er også kulturmiljøets elementer, hvor landsbyen, Lekkende Gods og Dyrehaven danner ramme om en rekreativ livsudfoldelse.


Den opdæmmede sø ved Ugledige