Spring til indhold

Svinø Kirke

Roskilde Stift
13.08.2003
Beskrivelse af billeder

Kirkeanlægget

Svinø kirke er bygget i 1900 af røde mursten og består af kor og skib med et lavt tårn. Under besætttelsen blev der på kirkegården gravsat et stort antal allierede flyvere og en mindelund blev indviet i 1950.

Kirken og Landsbyen (Nærvirkning)

Kirken er placeret midt i den langstrakte landsby mod øst med direkte kontakt til landskabet. Kirken fremstår ikke markant i byen og det er derfor kun den nærmeste bebyggelse der er udpeget. Årsagen til dette er at kirkens ringe størrelse samt at tæt beplantning skjuler dens placering. Den nærmeste bebyggelse er pæn med mange bindingsværkshuse, der giver et atmosfærefyldt nærmiljø.

Fra kirkegården er der udsigt mod alle verdenshjørner bortset fra mod vest, hvor beplantning og bebyggelse afskærer en del af udsynet. Vandet er nærliggende hvilket tydelig kan ses fra kirkegården, hvor der er mange flotte udsyn til havet.

Kirken og Landskabet (Fjernvirkning)

Kirken er ligger på en bakketop i et ellers fladt landskab, der dog bliver mere kuperet jo længere mod vest man bevæger sig. Der er en fjern tilknytning mellem kirken og vandet.

Den største sammenhæng mellem kirke og landskab opleves øst for kirken, hvor der er friholdt for beplantning. Græsskråningen op til kirken, understreger den høje placering i landskabet. Denne flotte placering skaber en relativ stor fjernvirkning i forhold til kirkens beskedne størrelse.

Vest for kirken er placeret en vindmølle, der virker en anelse for markant set fra sydøst. Møllen tager, med sin tydelige hvide farve, fokus fra kirken. Mod vest kan kirkens tårn anes, men et par store gårde samt beplantning hindrer et nært samspil mellem kirke og landskab.

Eksisterende kirkeomgivelsesfredninger

Fredningsdokument

Særlige karakteristika

Samspillet mellem kirken og det åbne område mod øst.