Spring til indhold

Tre ”Onsdagsture” hver onsdag i 2021

Naturvejlederens ”Onsdagsture” fortsætter med hele 3 ture hver onsdag henover vinteren.

Sæler, havørne, særlige træer og spiselige planter. Gravhøje, "skjulte" ruter, skovens og vandets dyr - og meget, meget mere. Det er blot nogle af de ting, man kan opleve på naturvejlederens Onsdagsture, der fortsætter i 2021.

Turene for januar 2021 er lagt ind på hjemmesiden, hvor man kan tilmelde sig allerede nu. Og i løbet af januar bliver hele programmet for 2021 lagt på.

Udeoplevelser kombineret med en god gåtur

Turene er for alle, der gerne vil kombinere unikke udeoplevelser med let motion og frisk luft i kinderne. Flere har brugt turene som en ”kickstart” til at få gået mere. Turene er 2-4 kilometer og er i forskelligt terræn. Nogle af turene er også tilrettelagt, så de, der ikke er så godt gående, også kan komme med.