Spring til indhold

Relationer og tryghed for ukrainske skolebørn

At byde velkommen og skabe trygge rammer er det primære fokus.

Med fokus på at skabe tryghed og fællesskab, modtager man på Møn Skoles afdeling Hjertebjerg størstedelen af de fordrevne ukrainske børn, der indtil videre er kommet til Vordingborg Kommune.

På Hjertebjerg-afdelingen af Møn Skole hænger der billeder af svaler på en af de gule døre. Bag døren holder nogle af de ukrainske elever til på deres modtagehold og svalen er nøje udvalgt som symbol, fordi det er den ukrainske nationalfugl. I foyeen hænger børnetegninger af ukrainske og danske flag side om side som velkomst til de ukrainske børn, der siden slutningen af april har haft deres gang på skolen.

At byde børnene velkomne og skabe trygge rammer, er lige nu det primære fokus, fortæller afdelingsleder Dorthe Anthony:

”De her børn har næsten alle sammen noget voldsomt med i bagagen og konfronteres løbende med, at deres land er i krig – en krig, hvor deres fædre – og nogle gange også ældre brødre er i frontlinjen. Det skal vi som skole kunne rumme og vi skal kunne rumme børnene – også når de har det svært.”

På skolen har man sikret sig, at de lærere og pædagoger, der er omkring de ukrainske børn kan håndtere, at børnene er præget af krigen i deres hjemland. For personalet er det en ny og nogle gange krævende opgave, der løftes i et stærkt fællesskab og fra Møns skoles skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen er der stor ros til afdelingsleder Dorthe Athony og medarbejderne:

”De er gået til opgaven med meget stort gåpåmod, faglige ambitioner, nærvær og empati og løfter en rigtig stor opgave, hvor de som mennesker og fagprofessionelle er afgørende for at skabe trivsel og positiv udvikling i de ukrainske børns liv”.

Undervisningen for de ukrainske børn er fyldt med aktiviteter, der giver dem mulighed for at lære det danske sprog med flere sanser; de laver mad på bål, spiller spil og arbejder med tegninger og malerier, og rundt om i lokalet hænger der lapper med det danske ord for ”stol”, ”dør” og ”penalhus”. Netop en lille ting som penalhuse har vist, at lokalsamfundet bakker op, og fra lokale borgere og butikker på Møn er der blevet doneret alt fra penalhuse og skoleinventar til planter, legetøj og tøj til de ukrainske familier.

Erfaringen er, at skolen giver familierne en adgang til det danske samfund og at de ukrainske forældre er meget glade for, at børnenes skoledag fungerer godt, fordi det kan bidrage med noget ro og stabilitet i familiens hverdag.

For at understøtte forældresamarbejdet har man valgt at afholde et forældremøde med tolk for de ukrainske forældre, der ofte har mange spørgsmål til alt det nye, de møder som familie.

Morgensang og nærvær skaber udvikling

Skolegangen i Ukraine vil ofte være præget af en lidt anden tilgang til undervisning med større fokus på gentagelse, disciplin og udenadslære, end der typisk er i en dansk skolegang. Derfor har de ukrainske elever skullet vænne sig til en anden type skoledag, der blandt andet også indeholder morgensang som en fællesskabende aktivitet. Selvom de endnu kun mestrer ord og korte sætninger på dansk, er eleverne med til morgensang hver uge.

De fleste af dem har efterhånden også nogle timer sammen med en almen klasse og flere af dem har et stort ønske om at kunne tale med deres jævnaldrende, men der er et stykke vej til, at de kan følge med i den almindelige undervisning.

Afdelingslederen peger på, at det er afgørende at se de små skridt i positiv retning, for det er de små skridt, der danner grundlag for at eleverne lærer det danske sprog og får mod på at opsøge nye relationer blandt de andre elever. Hun uddyber:

”Nogle af de ukrainske elever er så mærkede af krigen, at de da de ankom, havde de lukket sig helt om sig selv og hverken talte eller smilede. Det har ændret sig nu og vi oplever, at fordi medarbejderne går den ekstra mil og investerer sig selv i relationen med børnene, så åbner børnene sig op og begynder at snakke både med hinanden og med os voksne.”

Fakta

Per 24.5 går der 19 ukrainske børn på Møn Skole, afdeling Hjertebjerg.