Spring til indhold

Nyt om byggeriet af Nyt Rådhus - Borgernes Hus

Opførelsen af det nye rådhus – Borgernes Hus er nu i fuld gang.

Opførelsen af Nyt Rådhus - Borgernes Hus blev officielt skudt i gang med det første spadestik den 9. februar 2022. Byggeriet forventes at være klar til ibrugtagning i løbet af sommeren 2023.

I forbindelse med byggeriet er Valdemarsgade blevet ensrettet. Dette gælder i hele byggeperioden, som forventes af vare frem til sommeren 2023.

Selvom vi gør, alt hvad vi kan for at begrænse generne fra byggepladsen mest muligt, så vil der i perioder forekomme støj, vibrationer og øget tung trafik til og fra byggepladsen.

Det er nu muligt for de nærmeste naboer og andre interesserede at blive informeret direkte pr. mail, når der planlægges arbejde på byggepladsen uden for den normale arbejdstid. Det kan gøres ved at klikke på "Opret et e-mail abonnement" på hjemmesiden www.vordingborg.dk/borgerneshus under menupunktet "Nabo til byggeriet".