Spring til indhold

Nyt fra biblioteket uge 51

Åbne biblioteker men med mundbind - Åbningstider mellem jul og nytår.

Vordingborg Bibliotekerne har stadig åben – men nu med mundbind!

Fra søndag den 19. december indtrådte der igen krav om mundbind eller visir på landets biblioteker. Dette gælder i hele biblioteksrummet. Det gælder i både den betjente- og selvbetjente åbningstid.

Mundbindet skal bæres for næse og mund, når man går rundt eller står. Når man sidder ned, er det tilladt at fjerne mundbind/visir.

Dette gælder ikke for børn under 12 år, eller hvis man af helbredsmæssige årsager ikke kan bære mundbind/visir.

Husk derudover at holde afstand og spritte af.

Vi opfordrer til, at man viser hensyn til os og hinanden. Tak for jeres forståelse - vi glæder os til at se jer med et smil bag maskerne.

Hold øje med enten vores hjemmeside www.vorbib.dk eller vores Facebookside ”Vordingborg Bibliotekerne”, hvor vi løbende vil informere jer om ændringer i de nuværende restriktioner.

Bibliotekets åbningstider mellem jul og nytår 2021!

Julen er over os, hvilket betyder anderledes åbningstider på biblioteket

Vordingborg Bibliotek holder lukket for betjening den 24.-26. december samt 31. december og 1. januar.

Præstø- og Møn Bibliotek & Borgerservice holder lukket i perioden 24. december - 2. januar.

Lundby Bibliotek holder lukket i perioden 24. december - 2. januar.

Bibliotekerne er åbne for selvbetjening alle dage kl. 7-23.