Spring til indhold

NYT FRA BIBLIOTEKET UGE 27

UGENS ANMELDER, POP-UP CAFÈ, VELKOMMEN TILBAGE PÅ DIT BIBLIOTEK-FEST

Ugens Anmelder

Denne uges anmelder er Louise Fuglsang Holmquist, der er bibliotekar på Vordingborg Bibliotekerne.

Louise anmelder bogen ”Æggets forbandelse” af Thomas Taylor.

Bogens forfatter er i forvejen kendt for sine illustrationer til den første engelske Harry Potter bog, men her beviser han, at han også mestrer fortællingen. Vores bibliotekar er MEGET begejstret for foreløbig begge bind, der er udkommet.

Læs hele Louises anmeldelse på vores Facebookside ”Vordingborg Bibliotekerne” eller på hjemmesiden www.vorbib.dk.

 

Pop-up café: Inspiration til sommerlæsning

Hvad skal du læse i din ferie? Vi inviterer dig til en lille seance på Møn, Præstø og Vordingborg Bibliotekerne, hvor vores bibliotekar Carina vil inspirere børn og voksne med spændende sommerlæsning. Der er fokus på bøger, der er hjemme, og som derfor kan tages med hjem med det samme.

De udvalgte titler er alle titler anbefalet af alle Vordingborg Bibliotekernes bibliotekarer, så der er tale om personlige anbefalinger til dig.

Du kan lade dig inspirere på følgende dage:

Vordingborg Bibliotek: d. 14. juli og 21. juli kl. 11.00

Møn Bibliotek: d. 15. juli og d. 22. juli kl. 12.00

Præstø Bibliotek: d. 15. juli og d. 22. juli kl. 15.00

Hver seance varer ca. 30-45 minutter og kræver ingen tilmelding.

                            

Velkommen tilbage på DIT bibliotek-fest

Allerede nu kan du sætte kryds i kalenderen d. 16./17./18. august!

Vi er nemlig i gang med at planlægge en lille familiefest med musik og ballonmand – så det kan mærkes, at vi er tilbage med alle vores tilbud, når sommerferien er overstået.

Nærmere om tid og sted følger på www.vorbib.dk