Spring til indhold

Nyt fra biblioteket uge 23

Ugens anmelder - Byvandring i Lundby - Sommerbogen 2022.

Ugens anmelder er Eva Themsen

Billedbogen ”Hr. Brum hygger sig hver søndag” er skrevet og illustreret af Daniel Napp. Der findes flere bøger om Hr. Brum, og de er alle rigtig sjove og med nogle dejlige illustrationer.

Bjørnen Hr. Brum bor et lille hus. Sammen med ham bor guldfisken Guld-Iver, der svømmer rundt i sin bowle. Som alle andre bjørne elsker Hr. Brum honning, men da han rækker op på øverste hylde for at få fat i honningen, får han i stedet fat i den lille bowle.

Læs hele Evas anmeldelse her eller på vores Facebookside ’Vordingborg Bibliotekerne’ for at finde ud af, hvad der videre sker med Hr. Brum.

 

Byvandring i Lundby med sognearkivet 15. juni kl. 19

Vidste du, at på strækningen fra stationen til biblioteket har ligget fire købmænd? At du har kunnet købe møbler og tæpper?  At apoteket har haft tre adresser? At der har været et solcenter?

Hvis du er nysgerrig og vil høre mere om Lundby, har du chancen onsdag den 15. juni kl. 19, hvor Karen Johansson vil tage os med på en historisk rejse i Lundby. Vi mødes ved Medborgerhuset, Banevej 4, Lundby.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Hent din billet her.

 

Sommerbogen 2022

Igen i år kan børn fra 6-15 år deltage i Sommerbogen på Vordingborg Bibliotekerne. Konkurrencen løber fra 10. juni - 20. august – god tid til at få læst nogle gode bøger hen over sommeren.

Børnene skal læse 3 bøger og klare 10 udfordringer samt udfylde og aflevere et udfordringsark på biblioteket. Udfordringsarket kan hentes på bibliotekerne eller printes ud fra www.vordingborgbibliotekerne.dk.

Alle børn, der deltager, får en boggave fra Vordingborg Bibliotekerne, som udleveres når børnene afleverer deres udfordringsark. Alle børn deltager samtidig i den landsdækkende konkurrence, hvor der sættes 3 hovedpræmier på højkant. Tøm en boghandel på 5 minutter!

Rigtig god læselyst til alle børn i Vordingborg kommune – vi glæder os til at modtage alle jeres udfordringsark!