Spring til indhold

Nyt fra biblioteket uge 10

Vordingborg Bibliotekerne har tilbud til alle. Bliv inspireret her.

Ugens Anmeldelse
Jette Mehlsen, der er bibliotekar, anmelder ”Tekster om hjem” af Moussa Mchangama.

Jeg har kendt Moussa siden han blev født. Hans mor er min veninde Annette, hans far er Said, politisk flygtning fra Comoerne (en øgruppe ud for Madagascar). Moussa er vokset op sammen med sin mor, moster og onkel i et lille bysamfund på Midtsjælland. En tryg barndom med en masse kærlighed, aktivitet og voksenkontakt. Det var også en barndom, der var fyldt med et massivt savn af en far, der ikke var til stede. En far der ikke var synlig eller overholdt aftaler, men derimod prioriterede at kæmpe for demokrati i sit hjemland. Dette er en bog om at høre til, hvem der får lov til at høre til, og hvem der ikke får lov til at høre til.

Læs hele Jettes anmeldelse på  www.vorbib.dk og bibliotekets Facebookside.

 

Læs bogen ”Brun sne” af Martin Amis og se filmen ”The Zone of Interest”
Vi har bogsnak i biografsalen kl. 9.15, her vender vi vores oplevelse af romanen vi har læst, inden vi ser filmen.

Husk at købe billet til filmen inden bogsnakken starter, hvis du ønsker at deltage i denne, da filmen vises direkte derefter kl. 10.00.

Lån bogen på biblioteket og se filmen i Biografen.

Bio Bernhard i Præstø mandag d. 11. marts

Bio Møn i Stege tirsdag d. 12. marts

 

Bogcafé - bliv inspireret til nye læseoplevelser
Hvad havde bogåret 2023 at byde på?

Vi er allerede godt på vej ind i 2024, men hvor mange af 2023's titler nåede du at læse?

Kom med til dette fyraftensarrangement, når bibliotekets personale guider dig igennem nogle af 2023's udgivelser og giver dig solide og mangfoldige anbefalinger med hjem.

Vi byder på the og kaffe undervejs. Du får desuden udleveret en liste over de omtalte titler.

Lundby Bibliotek mandag d. 11. marts kl. 17.00- 18.00. Hent din gratis billet her

Vordingborg Bibliotek tirsdag d. 12. marts kl. 17.00-18.00. Hent din gratis billet her

Møn Bibliotek onsdag d. 13. marts kl. 17.00-18.00. Hent din gratis billet her

Præstø Bibliotek torsdag d. 14. marts kl. 17.00-18.00. Hent din gratis billet her

 

Hvordan kan du bruge kunstig intelligens?
På Møn Bibliotek torsdag d. 14. marts kl. 19.00 kan du blive klogere på kunstig intelligens – særligt de to banebrydende teknologier: ChatGPT og Midjourney.

Teknologientusiast og biblioteksleder Henning Schmidt fortæller om ChatGPT - din personlige tekstassistent, en avanceret chatbot udviklet af OpenAI.

Se, hvordan denne AI kan besvare spørgsmål, skrive tekster, og meget mere - alt sammen i en naturlig samtaleform.

Oplev live-demonstrationer af, hvordan ChatGPT kan hjælpe i dagligdagen, både til uddannelse, arbejde og personlige projekter.

Hør også om Midjourney – når kunstig Intelligens er ’kreativ’. Midjourney er et revolutionerende værktøj, der bruger AI til at skabe fantastiske visuelle kunstværker.

Dette er en unik chance for at få indblik i, hvordan kunstig intelligens er ved at forme vores verden. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål – og foredragsholderen tager imod input til, hvordan vi skal interagere med begge teknologier.

Alle er velkomne - fra teknologi-entusiaster til dem, der blot er nysgerrige.

Hent en gratis billet for at deltage i arrangementet her

 

Koncert med Ulla Abdullas Cocobongoband
Kulturkuffertkoncert i Bio Bernhard fredag d. 15. marts kl. 16.00 for børnfra 1 1/2 til 4 år.

Så gæster Ulla Abdullas Cocobongoband igen Vordingborg Bibliotekerne. De leverer fantastisk musik, der ikke er til at sidde stille til.

Bandet har en helt fantastisk kontakt til børnene, som inddrages i koncerten. 

Køb billetter til koncerten her