Spring til indhold

Isen er usikker

Det har tøet og er ikke længere sikkert at færdes på søerne i Nyråd og Vordingborg.

DU MÅ IKKE GÅ UD PÅ ISEN !!

De seneste dage har Hulemosesøen i Nyråd og søen i Rådhusparken i Vordingborg være åbne for færdsel. Men nu er isen igen for tynd til, at det er sikkert at færdes på søerne.

Det kan være fristende at begive sig ud på de frosne søer, men budskabet er desværre klart: Det kan være livsfarligt at færdes på isen! Gårsdagens tøvejr betyder, at isen smelter hurtigt. Dagens målinger viser, at isen igen er for usikker, og det kan være livsfarligt at gå på den.

Advarslen gælder ved alle vores søer, gadekær og åer. For at forhindre farlige situationer har vi ved flere søer opsat skilte for at gøre opmærksom på, at det er forbudt at færdes på søerne.