Spring til indhold

Borger- og foreningsmøde - Hvad sker på Panterområdet ved DGI HUSET

Mødet er den 29. juni i Hollænderhaven. Plads til 60 deltagere.

Vordingborg Kommune er i samarbejde med DGI HUSET Vordingborg og JAJA Architects i gang med en strategisk udviklingsplan for Panterområdet i Vordingborg.

De overordnede rammer, herunder placering af et nyt spring- og bevægelsescenter, er lagt fast.

Vordingborg Kommune inviterer derfor nu foreninger og borgere med interesse for Panterområdet omkring DGI Huset Vordingborg til et møde, hvor kommunen sammen med JAJA Architects præsenterer planerne for området og spørger jer om gode ideer til, hvordan rammerne og særligt udearealerne kan udfyldes.

Mødet afholdes den 29. juni kl. 18:30 i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til kulturogfritid@vordingborg.dk  snarest muligt, men senest torsdag den 24. juni.

Det er vigtigt at opgive navn og e-mail på alle personer du tilmelder. På grund af Corona-restriktioner er der desværre kun plads til 80 deltagere, så tilmelding er efter først til mølleprincippet.

ALLE skal fremvise gyldigt Coronapas ved indgangen til møde.

På mødet vil I blive præsenteret for rammerne for den samlede udviklingsplan, der er udviklet på baggrund af den forudgående inddragelsesproces og efterfølgende politiske prioriteringer. Der vil blive gruppearbejde, hvor I kan komme med ideer til hvordan rammerne kan udfyldes med redskaber og aktiviteter mv.