Vordingborg Kommunes Handicappris 2022
Indstil din kandidat senest på fredag den 18. november 2022 kl. 12.
Kender du en, som gør en beundringsværdig indsats for borgere med handicap i Vordingborg Kommune - og som fortjener at blive anerkendt for det?
Så er det nu, du skal indstille ham eller hende til Vordingborg Kommunes Handicappris 2022.
Hvert år uddeler Vordingborg Kommunes Handicapråd Handicapprisen til en enkeltperson, virksomhed, institution eller organisation, der har ydet en ekstraordinær indsats for mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune. Ved prisuddelingen sættes fokus på modtageren og det gode eksempel.
Alle borgere kan indstille kandidater til prisen, og alle kan modtage prisen. Så send en mail med dit forslag til handicapraadet@vordingborg.dk senest på fredag d. 18. november 2022 kl. 12.
Overrækkelsen finder sted den 2. december 2022 kl. 13 ved en ceremoni i byrådssalen på Vordingborg Rådhus. Ceremonien er åben for alle.