Spring til indhold

Vaccination på plejecentre er gået godt, men man skal stadig være forsigtig

Vaccinationen af beboere på Vordingborg Kommunes plejecentre er gået rigtigt godt. Og vi håber alle på, at det giver en mere tryg hverdag, selvom vi ifølge Sundhedsstyrelsen stadig skal passe rigtig godt på.

Vaccinerne er ikke 100 % effektive. Derfor er vejledningen til kommunerne ændret i forhold til COVID-19.

Det betyder, at hvis en medarbejder eller beboere på et plejecenter, bliver konstateret positiv med en virusmutation, vil det bevirke at de nære kontakter vil blive vurderet smittet og skal i isolation, og det vil også udmønte et besøgsforbud på plejecentret.

Det betyder også, at beboere som en uge eller længere, efter begge vaccinationer får symptomer, som kan minde om COVID-19 skal håndteres som COVID, indtil det er afkræftet med en test. Det betyder fuld brug af værnemidler, som ved COVID-19 smittede. Dette fordi ingen af vaccinerne er 100 % dækkende, og derfor ønsker Sundhedsstyrelsen at vi ikke tager chancer, før man har et større overblik over vaccinernes effekt. Af samme årsag udvides testmuligheder med antigentest på plejecentre indenfor de næste dage.

Nærmere information vil følge til plejecentrene, når tid og sted kendes. Planlægning sammen med Region Sjælland er i gang.