Spring til indhold

Hvordan søger du lokaler og idrætsanlæg?

Foreningsportalen er Vordingborg Kommunes digitale register og bookingsystem for foreninger og frivillige. Via Foreningsportalen kan du finde og booke kommunale lokaler og idrætsanlæg til din forenings aktiviteter. Du har mulighed for at låne og leje en række haller, gymnastiksale, mødelokaler, klasselokaler, faglokaler og udendørs idrætsanlæg i kommunen. 

Tildelte lokaler og idrætsanlæg, der alligevel ikke skal benyttes, skal afbookes hurtigst muligt, enten via Foreningsportalen eller via foreningsportalen@vordingborg.dk.

Center for Kultur, Fritid og Udvikling eller den pågældende skole kan aflyse aktiviteter til fordel for enkeltstående arrangementer med mindst 3 ugers varsel.

Man kan booke på 3 måder:

  • Enkeltbooking - Book en enkelt time, dag eller flere sammen hængende dage f.eks. en weekend. Her kan bookes de tider som er ledige efter den årlige sæsonfordeling.
  • Seriebooking - Book en tid der skal gentages f.eks. hver uge. Her bookes de tider som er ledige efter den årlige sæsonfordeling.
  • Sæsonbooking - Fordeling af alle kommunens lokaler og haller. Ansøgningsperioden er hele februar hvert år.

Find lokaler og idrætsanlæg i Foreningsportalen