Spring til indhold

Foreningsportalen

Foreningsportalen er aftenskolens indgang til at søge tilskud og booke kommunale lokaler. Når en aftenskole bliver godkendt som folkeoplysende i Vordingborg Kommune, tildeles aftenskolen et login til Foreningsportalen. Det er den enkelte aftenskoles eget ansvar at vedligeholde foreningsoplysningerne:

  • Aftenskolens adresse, mail og telefon
  • Kontaktoplysninger på formand, daglig leder og evt. andre kontaktpersoner

De oplysninger, der er registreret under foreningsoplysninger, er offentligt tilgængelige. Den enkelte aftenskole vælger selv, om oplysningerne på kontaktpersonerne skal være offentligt tilgængelige. Det er ud fra disse kontaktoplysninger, at Afdeling for Kultur- og Fritid sender forskellig information ud. Det er derfor vigtigt, at oplysninger bliver opdateret, så aftenskolen ikke går glip af vigtig information.

Den enkelte aftenskole kan ligeledes angive, hvilke aktiviteter de tilbyder, og dermed vil borgere kunne søge i portalen og få overblik over hvilke foreninger og aftenskoler, der tilbyder de forskellige aktiviteter.

Her finder du Foreningsportalen