Spring til indhold

Dagplejer Simone Hebo

Jeg hedder Simone Hebo og har været dagplejer siden 1994.

Jeg har været dagplejer siden 1994, og er gift med Steen, sammen har vi to voksne sønner og en Labrador. Jeg er god til at skabe en god harmoni og behagelig stemning, og så er jeg kreativ, og god til at tage initiativ.

Mit hjem er indrettet med plads til børnene, som bruger det meste af mit hjem udover at have et godt legeværelse. Haven er indrettet så børnene har deres egen børnehave med legehus, stor nedgravet sandkasse, stort udekøkken, balancebomme, rutchebaner, sansegynge og et stort fliseareal, hvor børnene kan køre på. 
Jeg bor for enden af blind vej med legeplads, og grønt område, tæt på skoven og lystbådehavnen, som vi ofte besøger.

Mine værdier

  • Have et godt samarbejde med forældre.
  • At børnene føler sig velkomne og trygge.
  • At vi respekterer hinandens forskelligheder og kulturelle baggrund.
  • At få en god og rolig hverdag med en fast rytme - at synge og danse og udvikle børnene.
  • At komme ud i haven, eller gå tur så ofte som muligt.
  • At lære børnene at tage hensyn til hinanden.
  • At give plads til det enkelte barn efter behov.

Vores dag i dagplejen

  • Alt efter børnenes behov og humør, finder vi ud af, hvad vi skal lave.
  • Ofte starter vi med en sangleg, hvor vi siger godmorgen til hinanden.
  • Hvis vejret er til det, kan vi gå en tur og besøge andre kollegaer, så børnene kan lege med andre børn.
  • Daglige aktiviteter er sangleg, tegne, danse og læse.
  • Børnene bliver inddraget i de daglige gøremål, dækker bord, tørre af, sætte legetøj på plads osv.
  • Ved højtider hygger vi efter aftale med forældre.