Dagplejer Susanne Biendara
Mit navn er Susanne, men går under navnet Sus. Jeg er gift og har to voksne børn.
Vi bor centralt i Præstø by, i et hus af ældre dato med et rart indeklima og god plads - inde som ude.
Jeg har været dagplejer siden 2002, og holder mig løbende opdateret med uddannelser, relevante kurser, foredrag m.m.. Certificeret Naturdagplejer fra Frilufts Rådet.
Mine værdier
- At drømme.
- At afprøve tingenes muligheder.
- At være nysgerrig og at gå på opdagelse i naturen.
- At lege og eksperimentere med materialer, "værktøj" og legetøj.
- At mærke og sanse verden.
- At fortælle og berette.
Vores dag i dagplejen
- En stor del af hverdagen bliver tilbragt udendørs, hvor vi udforsker haven, og/eller naturen i nærområdet, "Oasen" eller stranden.
- Vi udforsker naturen i børnehøjde, som giver gode muligheder for at udvikle børnenes sanser og motorik.
- Vi synger med vores rytmikkufferter, læser og fortæller historier eller er kreative.
- Vi er flittige brugere af biblioteket, hvor børnene er med til at finde vores bøger til højtlæsning.
- I hverdagen er der god tid til dagens opgaver i forhold til børnene, eksempelvis når de selv skal lære at tage sko og tøj på.
- Vi har et tæt samarbejde med kollegaerne i Præstø, som vi mødes med ugentligt og har fokus på krop og bevægelse.