Spring til indhold

Dagplejer Connie Ringer

Jeg hedder Connie og gift med Anders. Vi har 2 voksne drenge. Er uddannet pædagog i 1998. Har arbejdet i børnehave i over 10 år. Haft min egen private pasningsordning i lidt over 11 år, og har været kommunal dagplejer i snart 3 år, og er superglad for det.

Jeg bor for enden af en lukket vej, tæt på skov, som vi nyder meget.
Børnene har legeværelse, spise/kreativt værelse samt stue og køkken, så de har god plads til dagens hygge og gøremål.

Jeg har en dejlig lukket have, med stor sandkasse, diverse rutchebaner, legehuse, legekøkken, sansegynge, vipper, balancestubbe, samt stort fliseareal, som bliver godt brugt af diverse køretøjer.
Mit hjem er røgfrit og ingen husdyr.

Mine værdier

Som dagplejer, ligger jeg stor vægt på:
Et super åbnet og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og en rolig hverdag for barnet.
Mine mål er:

  • At skabe faste, trygge og kærlige rammer, hvor der er plads til alle.
  • At være i barnets højde, så det føler sig set, hørt, tryg og godt tilpas i min dagpleje.
  • At give hvert enkelt barn den bedste start på livet.
  • At stimulere barnet sprogligt, motorisk, kreativt.
  • At prioritere udelivet.
  • At støtte/styrke det enkelte barn socialt efter barnets alder i des udvikling – så det får et godt selvværd.

Vores dag i dagplejen

  • Børnene inddrages i dagens gøremål, ved borddækning, sætte legetøj på plads, hjælpe hinanden/mig mm.
  • Vi synger, læser, rim/remser, er kreative ud fra årstiden.
  • Bruger vores krop ved motorik og yoga, samt få ro på kroppen ved mindfulness.
  • Er gerne ude hver dag, om det er i haven, skoven eller hos en anden dagplejer.