Spring til indhold

Hvornår skal jeg rydde sne og salte fortovet

  • Hvis du bor i en by, skal du rydde fortovet og trapper ud for din grund. Det følger af Vordingborg Kommunes vinterregulativ.
  • Hvis du bor på en privat fællesvej i en by, har du desuden ansvaret for at rydde sne på kørebanen ud for din grund, og ud til midten af vejen. Ansvaret for at rydde sne på private fællesveje kan evt. varetages af grundejerforeningen i dit området.
  • Du skal rydde sne og salte snarest muligt efter snefaldet eller det glatte føre er indtruffet. Men du bør være opmærksom på, at du kan ifalde erstatningsansvar, hvis nogen falder og kommer til skade som følge af manglende snerydning eller saltning på fortov og trapper ud for din grund.
  • Ifølge domstolspraksis skal du sørge for, at fortovet er ryddet for sne og saltet i tidsrummet mellem kl. 7.00 om morgenen og kl. 22.00 om aftenen. Om søndagen dog i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 22.00.
  • Hvis du bor på en privat fællesvej på landet, skal du selv sørge for at rydde sne på vejen, hvis du har behov for det. På mange private fællesveje på landet har beboerne på vejen en aftale om, hvem der rydder vejen for sne.