Spring til indhold

Hygiejne og legetøj

Legetøj
Børn deler legetøj, som derfor berøres af mange hænder i løbet af en
dag. Børn putter legetøj i munden og sutter på det, og legetøj befinder
sig ofte på et gulv, der ikke er rent. Legetøj er derfor en vigtig smittekilde og årsag til smitte fra barn til barn.


Anbefalinger:
• Legetøj skal kunne vaskes med sæbevand.
• Nyt legetøj vaskes, inden det tages i brug.
• Legetøj vaskes mindst en gang om måneden og ved behov, dvs.
ved synlig forurening.
• Legetøj vaskes dagligt ved ophobede sygdomstilfælde, fx ved
smitsom diarre.
• Udklædningstøj vaskes ved 60° C mindst en gang om måneden.
• Tablets, der anvendes i læringssituationer, renses før og efter brug
med renseservietter, der er beregnet til rengøring af mobiltelefoner og skærme.