Det giver det at gå
Her kan du se eksempler på, hvor mange skridt en aktivitet giver:
- 1 times gang = ca. 5.500 skridt
- En tur ned og handle (ca. 30 min) = ca. 2.500 skridt
- Slå 400m2 græsplæne = ca. 3.000 skridt
- Gå en lydbog - eks. "Pigen under træet" på ca. 8 timer af Sara Blædel = 44.000 skridt
- Gå Camønoen = ca. 250.000 skridt
Du kan ofte - med bare mindre vaneændringer - få mange flere skridt i hverdagen. Mange af dine hverdagsaktiviteter giver nemlig masser af skridt. Du kan eksempelvis:
- Gå en bog - find en lydbog på Vordingborg bibliotekerne
- Lad bilen stå og gå, når du skal handle (cyklen tæller også)
- Gå på ferie – fx Camønoen eller andre smukke vandreruter i ind- og udland
- Gå mens du taler i telefon og hold walk'n'talk møder på arbejde
- Tag en ekstra tur med støvsugeren
- Havearbejde - en tur med græsslåmaskinen eller klipning af hækken
- Lav kaffeaftalen med din ven/veninde til en gåtur. Tjek ruter i Vordingborg Kommune her
- Stå af bussen et stop for tidligt
- Tag trappen i stedet for elevatoren
- Har du stillesiddende arbejde, så rejs dig en gang i timen og hent et glas vand, en kop kaffe eller lign.