Magtanvendelser

Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse er ændret 1. januar 2020.

Respekten for individets integritet, modenhed og psykiske funktionsevne er grundlaget for bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret over for børn, unge og voksne.
 
Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet, at borgere, der modtager hjælp efter serviceloven, ligesom andre borgere, har en række grundlæggende rettigheder, der følger af Grundloven og internationale konventioner, fx den europæiske menneskerettighedskonvention.

Alle borgere har således ret til bevægelsesfrihed, privatliv og personlig integritet.

I det daglige arbejde med en borger kan der opstå situationer, hvor medarbejderne, der tager sig af borgeren, er nødt til at foretage handlinger, der er et indgreb i borgerens rettigheder.

Det kan være indgreb, der sker alene af hensyn til borgeren selv, eller det kan ske af hensyn til andre.

Der er tale om magtanvendelse, når borgeren ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen.

Magtanvendelse er den sidste udvej. Magtanvendelse er kun en mulighed, hvis det viser sig umuligt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats og andre mindre indgribende indsatser.

Magtanvendelse er altså undtagelsen. Understøttelse af den enkeltes muligheder og beskyttelse af den personlige frihed er dermed altid udgangspunktet og fundamentet for indsatsen.

Alle former for magtanvendelse skal registreres og indberettes.

Du kan i boksen "Læs mere" blandt andet finde lovgivningen om magtanvendelser.