Spring til indhold

Fakta

Et tilfredsstillende socialt liv

Ens sociale netværk har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem og har indflydelse på både helbred og levealder. Der er nemlig en sammenhæng mellem det at leve et tilfredsstillende socialt liv og vores helbred, formentlig fordi både vores livsstil, psykiske velbefindende og fysiologi påvirkes af de sociale relationer.

Venner og familie er et vigtigt socialt netværk for de fleste mennesker og spiller ofte en væsentlig rolle i forhold til hjælp og støtte. De fleste er tilfredse med hyppigheden af kontakten med de nære, mens andre ikke vil være til besvær for familiemedlemmer, som kommer mindre gennem årene, mens andre giver udtryk for ikke at have lyst til at have mere kontakt, fordi de har det godt med at være alene.

Immunforsvaret påvirkes af dine relationer

Når du trives socialt, har du også et stærkere immunforsvar. Flere undersøgelser har vist, at personer der bliver syge, kommer sig hurtigere efter sygdommen, hvis de har tætte sociale relationer.

Det at have en fortrolig at dele sine tanker og følelser med kan have mange fordele. Gode venner kan gøre dig gladere, de kan løfte dit humør, når du er bekymret, og det ser oven i købet også ud til, at de tilmed kan forebygge sygdom. Der er nogen, der siger, at latter er den bedste medicin. Og det hænger sammen med, at et positivt livssyn, lykkefølelse og samvær med gode venner har indflydelse på immunforsvaret og afværger virus og bakterier. Er du tilfreds og føler dig godt tilpas, bliver du også sjældnere syg. Forsøg har påvist, at sjov og godt humør har en direkte effekt på vores immunforsvar, hvor dannelsen af bestemte antistoffer fremmes, og antallet af specifikke immunceller øges.

Det samme gælder for en veltrænet hjerne. Hvis hjernen holdes i form og stimuleres, trækker det også immunforsvaret med sig. Hobbies som skakspil, kryds-og-tværs og læsning kan have en positiv indflydelse på immunforsvaret.

Den sunde aldring af både krop og psyke er således afhængig af de sociale relationer, du omgiver dig med, og måden du holder dig i gang på.

Ensomhed med tab af relationer

De fleste oplever formodentlig ensomhed og perioder med mindre social kontakt i løbet af deres liv. Men hvis ensomheden og den sociale isolation bliver en mere permanent tilstand, truer den både ens sundhed og livskvalitet.

I alderdommen er den dominerende sociale udfordring tabet af ægtefælle, venner, søskende og andre familiemedlemmer. Tab af ægtefælle er hovedårsag til, at mange mennesker føler sig ensomme og øger risikoen for depression. Når man oplever at miste sine kære, har man brug for en stille periode uden for mange aktiviteter. I sorgen og forladtheden længes man efter én ganske særlig og bestemt person.

Ofte forventer omgivelserne ikke at ældre efterladte kan opleve en lige så stor sorg over tabet af en ægtefælle som yngre enker og enkemænd, da det er almindeligt at blive syg og dø, når man er ældre. Men sorgen er præcis den samme. I den situation er det for mange mennesker svært at finde overskuddet til at etablere nye sociale relationer. Men netop her er det vigtigt, så snart man er klar, at forsøge at bevare eller styrke eksisterende sociale relationer eller at genoptage gamle venskaber. Det er også muligt at gøre brug af de tilbud og lokale aktiviteter, der tilbydes, hvor du kan være sammen med andre mennesker og evt. opbygge nye og tætte relationer.

Ensomhed med tab af funktioner

I daglig tale forstås ”ensomhed” ofte som det at være uønsket alene - altså at man er alene, selvom man ønsker at være sammen med andre. Man kan imidlertid også føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Denne type af ensomhed kan eksempelvis opstå, hvis du har svært ved at høre og derfor har vanskeligt ved at deltage i en samtale, eller hvis du føler, at dem, du taler med, ikke er oprigtigt interesserede eller forstår dine problemer.

Det kan også være helbredsmæssige udfordringer eller funktionsforringelser, der gør, at du ikke deltager i så mange aktiviteter. Det kan f.eks. skyldes dårlige ben, svimmelhed, smerter eller andet. I disse tilfælde kan det være en hjælp at finde nogen at følges med og undersøge mulighederne for kørselstilbud, der kan transportere dig til og fra aktiviteterne.

Hvis du har helbredsmæssige udfordringer, som betyder, at der skal tages ekstra hensyn til dig, kan det være, at du føler dig til besvær, og måske er du bekymret for, at andre skal opleve dit samvær som en byrde. Langt de fleste mennesker vil dog gerne hjælpe andre, som trænger til en ekstra hånd. Sådan har du det sikkert også selv. Derfor er der ofte et væld af muligheder og forskellige tilbud om frivillig hjælp, som kan være værd at overveje, hvis dagligdagen og det sociale liv hæmmes af ens helbredssituation.

Aktiv hverdag med gode interesser

Det er aldrig for sent at genoptage en tidligere interesse eller kaste sig ud i at lære noget helt nyt. En måde at holde sig i gang på hele livet er at dyrke en hobby, hvor ens interesser kommer i spil. Der findes rigtig mange tilbud til folk i alle aldre med aktivitet og samvær i klubber, foreninger, centre og højskoler. Her kan du finde tilbud eller arrangementer, som f.eks. madlavning og motion, spil og rejser, bogklubber og håndarbejde eller virkelig mange andre ting.

Når du er opsøgende og har en hobby, som du lægger en masse energi i, mindsker du samtidig din risiko for at opleve ensomhed.
En aktiv hverdag gør kroppen stærkere, og sjælen bliver gladere, når du kommer ud blandt andre og får dyrket dine interesser!

Frivilligt arbejde

Mange ældre beskæftiger sig med frivilligt arbejde, som de finder værdifuldt. Deres personlige netværk udvides, og de oplever glæden ved at hjælpe andre og mødes ofte med stor taknemmelighed, får ros, prestige og status.

Det frivillige arbejde er ofte organiseret lokalt eller gennem Ældre Sagen og kan f.eks. være ”ældre der hjælper ældre” med tilbud om en spiseven, handyman, havehjælper, computerhjælper, telefonsamtaler der hilser godmorgen, gymnastik eller ledsagertjenester. Der kan også være andre typer frivilligt arbejde, som organiseres gennem forskellige hjælpeorganisationer eller patientforeninger.

Ofte føler dem, der arbejder frivilligt, at deres evner og færdigheder kan bruges, og tit opdager de sider af sig selv, som de ikke var klar over.

Kilder

Rapport: Ensomt eller aktivt ældreliv – et frivilligt valg, Mia Saskia Olesen, Chefkonsulent Marselisborg.org 

Tema: Viden og redskaber – www.aktivtaeldreliv.dk 

Artikel: Ensomhed i alderdommen, Christine E Swane, direktør og forskningsleder Ensomme Gamles Værn, Månedstidsskrift for almen praksis.