Spring til indhold

Drik langsommere og mindre mængder

Drik langsomt – vent på den afslappende effekt – de positive virkninger af alkohol kommer allerede ved en-to genstande. Når du kommer over et par genstande, begynder mange at opleve flere negative følelser.

Brug et mindre glas som du drikker alkohol af og sæt f.eks. flasken i køkkenet, så du skal rejse dig for at skænke et nyt glas op.

Sluk aldrig din tørst i alkohol og lad f.eks. hver andet glas være vand eller drik altid vand før du drikker alkohol.

Beslut dig for hvor mange genstande du vil drikke på hverdage og ved festlige lejligheder. Ved fest kan du lade hver anden genstand være alkohol-fri.

Drik højst 5 genstande når du ved festlige lejligheder eller i andre situationer indtager alkohol. Jo mere du drikker på én gang, jo mere skader du dit helbred.