Spring til indhold

Udeliv.

  • For os er uderummet hver dag et sted, hvor børnenes oplevelser, fantasi, leg og sanselighed gennem forskellige materialer fremmer børnenes iderighed. Fx når sansehaven i Sol- og Månestuens uderum skal vandes, blade duftes til og smages på. Her sanser børn sammen med voksne, når alt blomstre og lever.

 

  • Hos os er udeområdet kendetegnet ved at være rummeligt og foranderligt med veldefinerede legemiljøer. Fx prioriterer vi vores vandleg og byggeplads. Steder, hvor børnene også kan udvikle deres sociale færdigheder ved at dele legen med andre børn.

 

  • Vi bor i et landområde og her giver naturens utallige muligheder børnene mange erfaringer – når børnenes nysgerrighed, krop og viden er i spil. På vores gåture i lokalområdet får børnene rettet opmærksomheden mod det væsentlige i deres omgivelser. Fx når vores nabo er i marken og sår og høster eller når vi besøger udekirkens amfibieteater.