Spring til indhold

Læreplan


Alle kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutio¬ner, privatinstitutioner og puljeordninger skal udarbejde en pædagogisk læreplan.
Formålet med, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes lokalt, er, at det enkelte dagtilbud ved udarbejdelse af læreplanen kan tage højde for de lokale forhold såsom den konkrete børnegruppes sammensætning (aldre, køn, handikap, kulturelle forskelle, familiebaggrunde mv.), dag¬tilbuddets geografiske placering, de fysiske faciliteter mv.

Der er tre centrale dele som er udgangspunkt, når den pædagogiske læreplan skal udarbejdes:
HVEM ER VI:
Børnecentret Lærkereden er beliggende på Bogø og har til huse i den gamle kommunale skole. Den fremstår pænt, nymalet og med gode faciliteter. Vi har 5 grupperum, gangareal, kontor, personalestue, toilet samt garderobe til voksne.

Vi har en dejlig stor legeplads og skolegård som deles med 0. – 3. kl. på Bogø Kostskole.
Af steder vi besøger i lokalområdet i gå afstand fra institutionen kan nævnes: Præstens have, Bogø Mølle, Bogø skov og stranden.
Huset er normeret til 80 børn. I år har vi 72 enheder.
Vi er: 1 leder på 37 timer. 5 pædagoger på 37 timer. 2 pædagoger på 30 timer.
3 medhjælpere, 1 på 28 og to på 37 timer.
Derudover har vi vikarer tilknyttet huset.

Vi lægger vægt på at skabe et godt, trygt og udviklende miljø, hvor børn og voksne trives og har det rart og sjovt sammen.
Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor vi voksne sætter rammerne, men hvor børnene mærker, at de kan få indflydelse på deres dagligdag, og at der er brug for dem.
Vi møder børn og forældre med respekt og positive forventninger.
Vi vægter de nære og dagligdags ting, og følger årets gang, årstider og traditioner - vi fejrer fastelavn, påske, og julefest med kirkegang, julegrød og besøg af julemand. Vi har tradition for at deltage i Små synger og Bag for en sag (børns vilkår). Vi fejre Lærkeredens fødselsdag.
Vision:
Vi ønsker at Lærkereden skal være synlig og attraktiv for børnefamilier.
Lærkereden skal være Bogø og omegns bedste daginstitution, hvor det i et omsorgsfuldt miljø, er sjovt og udviklende at være barn og hvor tilgangen er, at det at være barn i sig selv er en værdi. Der skal være fokus på at skabe gode fællesskaber og relationer blandt børn og voksne i huset og til og blandt forældre. Relationer som rækker ud over Lærkereden og ind i skoletiden og det større fællesskab på Bogø.
Kerneydelse: Vores kerneydelse er trivsel, udvikling, læring og dannelse

 

• Det fælles pædagogiske grundlag (udarbejdet af Børne og Socialministeriet)
• De seks læreplanstemaer
• Brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

• Se evt. mere her: https://www.emu.dk/modul/den-styrkede-p%C3%A6dagogiske-l%C3%A6replan-%E2%80%93-rammer-og-indhold

 

 

Beskrivelse af Lærkeredens Fælles Pædagogiske Grundlag. (Blå Blomst).
Vores forståelse af og tilgang til det pædagogiske grundlag er vores værdier og vores afsæt for vores arbejde med de 6 læreplanstemaer.

 


Dannelse og børneperspektiv:
Vi ser barnet som aktiv med skaber af egen læring og udvikling i de rammer, som personalet er ansvarlige for. Vi inddrager børnene i pædagogiske processer, vi lytter til, hvad de mener og føler. Giver dem medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Vi arbejder med dannelse og demokrati i gennem hele dagen. Vi hjælper børnene med at lytte til hinandens synspunkter for derigennem at vise dem, at deres stemme betyder noget.
Børnene lærer at vente på tur.
Der skal være plads til alle, selvom vi er forskellige.
Vi er meget opmærksomme på, at følge børnenes spor gennem hele dagen dvs. i hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter og voksenplanlagte forløb. Vi observerer hvad børnene er optaget af og planlægger aktiviteter ud fra, hvad vi ser børnene viser interesse i, samt hvilke forudsætninger det enkelte barn har.
Vi indsamler dokumentation og evaluere aktiviteten, så vi på den måde skaber nye forbedrede læringsmiljøer. Vi lytter til børnene, så de føler sig inddraget. Vi er opmærksomme på at alle børn er aktiv deltagende i fællesskabet, med øje for det enkelte barn og dets ressourcer, samt forskellighed.
Ved at skabe rammer for deltagelse, sikre vi at barnet selv er med til at skabe læring og udvikling. Ved kreative projekter får barnet medindflydelse på hvilken farve de vil vælge, farve på papir osv. Barnet får derved lov til at udtrykke, hvad det kan lide.
Når der i løbet af dagen ikke er fastsat aktiviteter, kan børnene frit vælge, hvem de vil lege med, samt hvad de er optaget af og dette skaber børnefællesskaber.


Retningsgivende praksis

• Den enkelte medarbejder reflekterer over egen praksis og deler erfaringer med kolleger

• Vi benytter os af børneinterview/dialog med børnene såvel undervejs som i evalueringsprocessen

• Personalet lytter til børnenes idéer, og vi tilrettelægger aktiviteter, som de selv kan vælge til og fra.

• Vi arbejder ud fra ICDP og de 8 samspilstemaer, med børnene.

 

 


Børnesyn
Det at være barn er en værdi i sig selv og hvert barn er unikt. Alle børn skal føle sig hørt, set og forstået og have en følelse af at have en demokratisk stemme. I Lærkereden er vi opmærksomme på, at der skal være plads til tid og ro til at være barn, og til at udvikle sig i forskelligt tempo.

 

Retningsgivende praksis


• Vi giver alle børn mulighed for at udvikle sig individuelt. Vi ved at alle børn udvikler sig forskelligt, og det giver vi dem plads til ved at guide dem på det udviklingstrin de er i, fx når de leger og vi kan se legen er ved at udvikle sig uhensigtsmæssigt, så går vi foran barnet og guider og hjælper.

• Vi viser børnene tryghed, nærvær og omsorg, ved at se og anerkende børnene, der hvor de er. Børnene skal opleve kærlige, glade og støttende voksne, der trøster, krammer og viser børnene, at vi er der for dem. Alle børn skal opleve stor glæde og tryghed ved at gå i børnehave.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammenhæng til børnehaveklassen

I Lærkereden er barnet i samme bygning fra vuggestue til 3. klasse. Vi har et godt samarbejde med Bogø kostskole om sammenhængen fra børnehave til børnehaveklasse. Børnehaveklasselærer og SFO personale er på besøg i Lærkereden for at hilse på børnene og invitere dem på besøg. Der arrangeres en besøgsrække, ca 4-5 formiddage, hvor børnene bliver kendte med børnehaveklasselærer og lokaliteter.
Det er vigtigt for os at gøre børnenes møde med skolelivet positivt, glædeligt og trygt.

Lærkereden giver børnene de bedste forudsætninger for at have lysten til at lære. Det betyder, at vi sikrer et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn, som understøtter modet til nye udfordringer, fordybelse, vedholdenhed, at kunne indgå i et børnefællesskab og at tage initiativ til at indgå i relationer.

Alle børn får muligheden for at udvikle nysgerrighed og forståelse overfor bogstaver, tal, mønstre, former osv. Dette sker med øje for at alle børn udvikler sig forskelligt, og derfor tilrettelægger den voksne aktiviteterne der passer til børnegruppen.


Retningsgivende praksis
• Vi understøtter de kommende skolebørn, så de er bedst muligt forberedte på skolestart ved at lave mange forskellige aktiviteter der pirrer deres lyst til at lære og vækker deres nysgerrighed.
Det kan f.eks. være lege, sange og aktiviteter om bogstaver, matematisk opmærksomhed, samarbejds-lege, aktiviteter omkring venskaber, rim og remser, samt mange andre ting.
• Vi understøtter børnenes lyst til at lære, ved at følge børnenes egne spor og selv at være engagerede i aktiviteterne. Vi understøtter også, ved at møde børnene på det niveau de er på og tilrettelægge aktiviteter så alle børn kan deltage.
• Vi understøtter børnene i at være vedholdende ved at være anerkendende og komme med positive opfordringer samt at guide og vejlede barnet.
• Vi understøtter børnene i at indgå i børnefællesskaber ved at være guidende og vejledende i situationer hvor børnene finder det svært.
• Vi understøtter børnene i at møde nye udfordringer og i initiativer i nye relationer ved at støtte og gå sammen med barnet ind i den nye relation. Nogle har måske brug for guidning og vejledning og nogle har måske bare brug for at vide at man som voksen er der i baggrunden.
• Vi har haft arbejdet med hovedtemaet ”mig, min familie og min omverden” der har så har haft forskellige underemner.
Vi har arbejdet og leget med bogstaver og tal på det niveau det enkelte barn nu er på.
Vi har lavet rim og remser omkring mange temaer og haft om antonymer og synonymer og sammensatte ord.

• Vi har leget med historie/eventyr fortælling og lært lidt omkring en historie/eventyrs opbygning.
Vi har lavet forskellige aktiviteter med former og farver og leget med matematiske begreber som større end/mindre end, høj/lav og noget omkring mængder.
• Vi har haft noget om co-operativ learning; ”Mix og match” og ”quiz og byt.”
Vi har leget mange forskellige samarbejds-lege og haft mange samtaler, lege og snakke omkring venskaber.

 

Børn i udsatte positioner

I Lærkereden ser vi det udsatte barns ressourcer og møder det med positive forventninger. På samme måde er det helt afgørende med en anerkendende og positiv kontakt til de udsatte børn og deres forældre. Med positiv kontakt og opbygning af tillid, sikrer vi det udsatte barn en plads i børnefællesskabet.
Gennem en plads i fællesskabet vokser barnet i egne og andre børns øjne.
Børn i udsatte positioner skal mærke, at de er en betydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.
Vi er opmærksomme på, at der er mange former for udsathed og at alle børn i større eller mindre grad kan komme i en udsat position.


Retningsgivende praksis


• Vi sikrer børnenes plads i fællesskabet ved at sørge for, at alle børn bliver set og hørt i aktiviteter, samlinger og spisesituationer.

• Ved at hjælpe og støtte børn i gang med leg og aktiviteter.

• Ved at lade det enkelte barn stå frem og vise hvad det kan.


• Vi benytter os af de pædagogiske værktøjer, vi har til rådighed. Blandt andet solen og relations cirklen. Gennem afdækning af barnets kompetence ved vi, hvordan vores indsats skal målrettes.

• Vi samarbejder med et tværfagligt team, bestående af psykolog, talepædagog, distriktsrådgiver, sundhedsplejerske og ergoterapeut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Forældresamarbejde

Vi lægger stor vægt på at etablere et godt samarbejde med alle forældre, da det er udgangspunkt for om børnene føler sig trygge ved at skulle starte i Lærkereden. Et styrket forældresamarbejde bør tage udgangspunkt i gensidig tillid og skabe rammen for samarbejde om trivsel, udvikling og læring for barnet. Det er vigtigt, at forventningsafstemme og tydeliggøre ansvar og roller. Vi skal være med til at skabe dialog og tilbyde vejledning til forældrene, så man på den måde som forældre føler sig involveret i sit barns dagligdag i institutionen.

Vi bruger forældrenes viden om barnet og inddrager vores egen viden om barnet, som fundament til at skabe trivsel for barnet. Vi skal være nysgerrige sammen med forældrene, på hvad der er vigtigt for barnet og hvordan vi sammen skaber de rigtige lærings rammer. Ved at videns dele giver det barnet en sammenhængende hverdag og vi kan understøtte eventuelle udfordringer i hjemmet.

Når barnet får plads i Lærkereden inviteres til forbesøg og rundvisning og der aftales, hvordan opstarten skal forløbe. I vuggestuen aftales en opstartssamtale, hvor forældrene får mulighed for at fortælle om barnets første tid, graviditet og fødsel. På den måde får vi lært hinanden at kende og det giver et godt fundament for fremtidigt samarbejde. Efter ca. tre måneder inviteres til samtale om opstarten og det videre samarbejde.

I det daglige forældresamarbejde indgår vejledning af og sparring med forældrene om, hvordan de og vi understøtter deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det pædagogiske personale og forældrene afstemmer forventningerne til hinanden og samarbejdet, med afsæt i den enkelte families behov, og alle skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse.

Forældrene har også et ansvar for at samarbejde med dagtilbuddet, og orientere sig om hvad der sker i institutionen, bl.a. via børneintra, for derigennem at støtte op om vores aktiviteter.
For at sikre, at vi altid er ajour med det enkelte barns udvikling og trivsel, laver vi systematisk opfølgning på hvert barn ved teammøder hver 3. måned. Efter dette møde har vi dialog med forældrene og vurdere om der er behov for et møde. Vi opfordrer forældrene til at komme og tale med os, hvis der er noget de er i tvivl om/undre sig over.
Vi har et årligt fælles forældremøde, hvor der også er valg til bestyrelsen. Samarbejdet med bestyrelsen vægtes højt.

Forældrene inviteres gennem året til sommerfest, julefest, bag for en sag og andre arrangementer, der giver mulighed for at være en del af institutionen og danne relationer til hinanden.

 

Retningsgivende praksis

• Vi taler sammen i hverdagen, når barnet bliver hentet og afleveret, forsøger at finde tid til at fortælle lidt om barnets dag, en sjov oplevelse m.m.

• Vi opfordre forældrene til at fortælle om det, der sker derhjemme, så vi kan hjælpe barnet med sammenhæng mellem hjem og Lærkereden.


• Vi tilbyder forældresamtaler, når vi eller forældrene har behov derfor. Gennem dialog finder vi ind til, hvordan vi i fællesskab kan styrke barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

• Vi står til rådighed for gensidig information og formidling af viden og vejledning. Vi arbejder ud fra de otte samspilstemaer, der er grundlaget for ICDP. Det handler overordnet om den enkelte medarbejders relations kompetence.

• Når vi oplever et barn eller familie har det svært, tager vi kontakt til forældrene omkring dette. I samarbejde lægges en plan for det videre forløb. Vi har mulighed for at inddrage flerfaglige samarbejdspartnere i dette forløb.

• For at sikre os at alle forældre får relevante informationer, bruger vi børneintra.

• Hver gruppe giver information på børneintra omkring de aktuelle pædagogiske emner og der lægges billeder op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
I Lærkereden har medarbejdere og ledelse et fælles blik for, hvordan vores pædagogiske praksis bedst organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Det handler både om det fysiske læringsrum, og den pædagogik, der udspiller sig i rummet.


Dagens struktur er gennemtænkt med refleksion over rammer, indhold, mål og organisering. Vi følger børnenes initiativer og bygger videre på dem med fokus på den pædagogiske ramme, der er vores udgangspunkt.
Vi er lydhøre, indfølende og nærværende, og gennem dialog, guidning og observation tilpasses hverdagens pædagogik til det enkelte barn og den enkelte gruppe.


Vi arbejder på at vores fysiske rammer er inspirerende for børnene. Rammer, der motiverer og understøtter selvhjulpenhed og selvregulering samt sociale færdigheder.
Vi inddrager børnene i alt, hvad vi gør - også i de praktiske gøremål. Vi er opmærksomme på at udforske muligheder i de daglige rutiner sammen med barnet. Det gør vi ved at have bevidsthed om den læring, der er i dagligdagsrutiner.


Det pædagogiske læringsmiljø skal være til stede hele dagen, lige fra det første barn ankommer til det sidste bliver hentet.
Det pædagogiske læringsmiljø skal altid tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.


Retningsgivende praksis

• Vi giver os tid til at guide det enkelte barn på det udviklingstrin de er i, fx når vi spiser, er i garderoben eller på toilettet.

• Vi er nærværende og opmuntrende under hele processen, og opfordrer børnene i at kunne selv med hjælp fra en voksen.
• Vi gør ventetiden lærerig og sjov, fx synger vi en sang, imens vi venter på de andre bliver færdige med at få overtøj på, eller vi finder tal og bogstaver imens vi venter på at komme på badeværelset.

• Gennem hele dagen er der en vekslen mellem børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer. Om morgen leger børnene på deres eget initiativ, de finder selv på en masse forskellige lege, og veksler mellem de forskellige læringsmiljøer på stuen eller på legepladsen. Den voksne beder børnene om at rydde op, vi bruger en lille remse/rim eller en lille sang. Børnene begynder rutinemæssigt at rydde legetøjet op. Derefter er der en voksenplanlagt aktivitet, hvor vi samler alle børn og fortæller dem hvad vi skal lave, og vi lytter til hvad børnene har af tanker og spørgsmål om aktiviteten. Børnene hjælper med at rydde op efter endt aktivitet, og derefter er der igen børneinitierede lege. Vi veksler gennem hele dagen, og har for øje at rutine situationer er sjove, trygge og genkendelige.


• Vi organisere de pædagogiske aktiviteter ved at dele børnene op i mindre grupper. Vi sørger for at alle voksne ved hvad de skal og hvordan de skal udfører en aktivitet. Børnene bliver inddraget i mange processer, og de voksne har for øje at børnene skal have medansvar og medbestemmelse.
• Vi har jævnligt for øje at kigge på vores stuer, og se om de er indrettet hensigtsmæssigt så læringsmiljøerne altid passer til vores børnegruppe. Ofte skifter vi legetøj ud, så alle børn synes stuerne er spændende og indbydende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børnefællesskaber


Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det vi laver sammen. Alle børn i Lærkereden skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. De voksne understøtter børnenes leg og læring, og tager hånd om børnefællesskaberne.

Intet barn er uden for fællesskabet, det er den voksnes opgave at få alle børn ind i et børnefællesskab.

 

Retningsgivende praksis


• Børnene har mulighed for at skabe nye kammerater igennem hele dagen, da vi ofte er sammen på tværs af alder, køn og kultur, både på legepladsen og på de forskellige stuer.

• Vi ser alle børns styrke sider, hjælper dem til at selv at se dem og fremhæver dem for hinanden. På den måde understøttes børnene i at finde nye kammerater.

• Vi guider børnene i lege de kan lege sammen, og går gerne ind i deres lege så børnene får øje på, hvad den anden kan bidrage med i fællesskabet.

• Vi skaber fællesskabs følelse, når vi er samlet om nogle ting i gennem dagen, fx samling og når vi spiser. Vi hjælper børnene med at se hinanden, lytte til hinanden og snakke sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Leg og læring

I Lærkereden går leg og læring hånd i hånd. Leg og læring er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

Legen har værdi i sig selv, og er gennemgående hele dagen. Legen er grundlaget for barnets personlige udvikling og læring. Legen fremmer blandt andet fantasi, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Børnenes læring sker altså gennem leg.
Leg er både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og eventuelt understøttes af de voksne.
Vi skaber rum til at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur og sikre at skabe balancen mellem individ og fællesskab.

Den voksnes glæde, engagement, nysgerrighed og anerkendelse overfor børnenes legeindhold, får den voksne et pejlemærke for hvad der optager børnene, og hvad der kan blive en udfordring for deres læring og udvikling. Dette giver den voksne en idé om hvad der skal arbejdes med i netop den børnegruppe. Legen bliver et enestående pædagogisk værktøj.

 


Retningsgivende praksis

• I Lærkereden lægger vi stor vægt på, at alle muligheder for god og alsidig leg er tilstede.
• Vi har tydeligt opdelte lærings/lege miljøer på alle stuer, så børnene ikke afbryder hinanden og det giver de bedste betingelser for fordybelse i legen.
• Vi har fokus på, at alle slags lege er i spil, fx rollelege, konstruktions lege, kreative lege, vilde lege osv.
• Vi er også ofte med i børnenes lege. Nogle gange er vi fordybet og med i hele legen, og leger på lige fod med børnene. Andre gange tager den voksne initiativet til legen, og hjælper, de børn, der har svært ved at sætte en leg i gang, eller som gerne vil ind i et legefællesskab. Den voksne kan fornemme om man skal blive i legen eller om legen udvikler sig på en måde, så den voksne skal trække sig.

 

 

 

 

 

 


Det pædagogiske personales rolle
Vi er opmærksomme på at være rollemodeller for børnene. Vi skaber trygge rammer ved at være tydelige og forudsigelige voksne og ved at være rolige og omsorgsfulde. Vi er nærværende og lyttende, og anerkender de forskellige børns følelser. Vi har en forudsigelig og struktureret hverdag, der også skaber tryghed for børnene. Det skal være sjovt at lære og udvikle sig, og derfor skal de voksne også vise at det er sjovt at gå i børnehaven. Vi har en legende og positiv tilgang gennem dagen.

 

Retningsgivende praksis

• Børnegrupperne er aldersopdelte med tilhørende faste voksne. Vi fordeler os yderligere i mindre grupper, så vi har de bedste forudsætninger for at understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling.
• Vi har hele tiden vores børnegruppes behov for øje, således at vi i vores planlægning kan tilgodese disse. Fx går en voksen på tur med en gruppe, så en anden gruppe børn kan bruge stuen til det, der er den børnegruppes behov. Det er vigtigt at alle kender strukturen og følger den, men også at kunne være fleksible og handle anderledes hvis der er behov for det. Alle er fleksible, og ser børnenes behov frem for de voksnes.

• Vi ser Lærkereden som en helhed og kan derfor træde til, hvor der er behov for det.
• Beskriv f.eks. hvordan I organiserer jer på måder, der er fleksible og matcher den aktuelle børnegruppes behov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø
Beskrivelse af hvordan vi arbejder med det fysiske, psykiske og æstetisk børnemiljø.

 


• Lærkereden har til huse i en gammel skole og rummene bære derfor præg af store lokaler med højt til loftet og store vinduer, der sidder højt. Ved ombygning i 2012 fik vi sat lydabsorberende opslagstavler op, disse må ikke blokeres og er derfor med til at bestemme en del af indretningen.

• Alle lokaler er inddelt i mindre læringsrum med et bestemt formål for øje, stille lege, bil lege, dukkehjørne osv. Rummene ændres ofte og i takt med de interesser børnene har. Alle rum i hele huset udnyttes til det pædagogiske arbejde, så vi har mulighed for at dele børnene op i mindre grupper.

• Udsmykningen i huset afspejler de aktiviteter og temaer vi arbejder med. Vi bruger de store opslagstavler i grupperummene, men også gangarealer til stor glæde for børnene, der ofte fordyber sig i at kigge på de ophængte kunstværker og invitere deres forældre til at kigge med. Dette holder ofte aktiviteten fangen og giver forældrene et godt indblik i det vi laver. Der dokumenteres også på ophængte hylder, når materialerne inviterer til dette.

F. eks har de 4-årige arbejdes med at fremstille ”rullinger”, som igennem et stykke tid stod fremme til leg og til inspiration.

• Vi forsøger at holde orden og pynter med blomster og planter.

• Vi har opmærksomhed på at støjniveauet ikke bliver for højt. Dette afhjælpes ved valg af materialer og ved at have lydabsorberende stoffer i bunden af alle legekasserne samt små legetæpper. Vi snakker med børnene om stemmeføring og at nogle lege er bedre at lege udenfor.

• Som en naturlig del af barnets hverdag lærer de at vaske hænder før måltidet og efter toiletbesøg. Vi lærer børnene at rydde op og holde orden både på stuen og i garderoben.

• Lærkereden har en stor legeplads som vi deler med 0. – 3. klasse fra Bogø Kostskole. Vi har mulighed for dele os op, så skolebørn og børnehavebørn er hver for sig. Vuggestuen har sin egen legeplads, hvor skolebørnene ikke kommer ind.
Vi har indrettet vores legeplads så der er noget for alle børn og så alle motoriske muligheder er tilstede. Vi har mulighed for at; klatre, rutsje, cykle, gynge, svæve, grave og plads til at lege mange alsidige lege på legepladsen. Vi skaber også rolige miljøer med hængekøjer, og planter blomster og grøntsager i vores plantekasser.
Vi har bålsted og bålhus, og spiser ofte ude i vores madpakkeskur.
Vi tager mange aktiviteter og materialer med udenfor, og bruger vores uderum på mange alsidige måder.

• Vi arbejder med materialet ” Fri for Mobberi”, børnene lære at give hinanden massage (den man rører ved mopper man ikke). Vi arbejder med forskellige yoga- øvelser og teknikker for at skabe ro, afslapning og nærvær
• Vi taler ordentligt til hinanden med respekt og ligeværdighed.
Det omkringliggende samfund

Lærkereden er beliggende på en lille ø i et unikt ø samfund. Vi har adgang til meget alsidig natur i gå afstand, som vi benytter os meget af. Bogø er en ø hvor man holder sammen, og hvor man gerne vil hjælpe og komme hinanden ved. Vi deler hus og legeplads med Bogø kostskole og SFO, og børnene er derfor i sammen bygning fra vuggestue start til 3. klasse, dette giver os en unik mulighed for at følge barnet i mange år, og børnene følger hinanden. Store skole børn hjælper og leger med børnehave børnene, og dette giver stor indsigt i hinandens liv og færden. Især søskende har stor glæde af dette.
Nedenstående praksis er en del af vores årshjul og arbejde med årstid og traditioner.


Retningsgivende praksis

• Besøg hos lokale landmænd, hvor vi kigger på dyr og maskiner.

• Besøg i kirken og deltagelse i børnejulegudstjeneste.

• Deltager i Bogø Kostskoles teaterforestilling spillet af indskolingen

• Vi tager til Bogø Jazz festival i skov pavillonen.

• Vi tager bussen til biblioteket, besøger andre børnehaver, ser teater forskellige steder.

• Vi benytter os af tilbud vi får fra Vordingborg kommune, fx teater, sproglege, biograf

• Vi invitere de ældre på øen til at komme at være med i enkelte projekter.

• Vi har lokale frivillige der kommer i børnehaven og fx spiller musik

• Vi har ”Fortæller stol”, som kommer og fortæller eventyr for børnene.

• Vi har benyttet os af tilbud fra kunstnere, der har lavet maler projekter i børnehaven sammen med børnene.

• Afslutningstur med de ældste børnehavebørn. Turen arrangeres så børnene prøver at køre med tog. Ofte er målet en teatertur og besøg i Rundetårn.
• Vi samarbejder med den lokale Dagligbrugs om ”Syngelyst”, hvor alle på øen er velkommen til at se børnene synge foran brugsen.
• Beskriv f.eks. på hvilken måde, I tænker det omkringliggende samfund ind i jeres hverdag

• Beskriv f.eks. på hvilken måde I inviterer det omkringliggende samfund ind i jeres dagtilbud

 

 

 

Refleksion, dokumentation og evaluering
Beskriv kort hvordan dagtilbuddet arbejder med refleksion, dokumentation og evaluering.

Giv få eksempler på dette fra jeres hverdag


• Vi arbejder systematisk med refleksion. Hver medarbejder har til opgave at reflektere for sig selv og at bringe refleksionen med til teamsmøder og/eller personalemøder. Da vi er en lille enhed giver det god mening at vi drøfter refleksioner i hele personalegruppen g på den måde sætter faglighed i fokus og lære af hinanden.
Vi bruger refleksionsskemaer til formålet. Refleksionerne bruges til evaluering.

• Vi arbejder med dokumentation på forskellig vis. Ofte er det billeddokumentation med tilknyttede små fortællinger om formål med aktiviteten. Det kan også være i form af udstillinger/ophæng af børnenes kreationer. Denne dokumentation er med i vores evalueringsmateriale.

• Vi evaluerer fælles i teams lige efter de læreplanstemaer.

Særlige fokusområder i dagtilbuddet



• Vi vil i denne periode arbejde på at blive mere systematiske i dataindsamling/refleksion til brug for evaluering. Vi bruger nu forskellige evalueringsmetoder, men vil gennem afprøvning af nogle nye skemaer, finde frem til det, der er rigtigt for os.
• Vi vil arbejde med vores læringsmiljøer så det tydeligt fremgår at vi altid har alle læreplanstemaer i spil i såvel børne initierede som voksen initierede aktiviteter og i rutinesituationer.
• I den kommende periode vil vi have fokus på legepladsen og de muligheder vi har der for udvikling af læringsrum.
• I samarbejde med forældrebestyrelsen sætter vi fokus på aflevering/afhentning af børnene (corona erfaringer)

 

 

 

 

 

De seks læreplanstemaer

De seks læreplanstemaer springer ud fra det pædagogiske grundlag.
De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og sam¬spil med hinanden.
Vi beskriver herunder hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af seks læreplanstemaer i Lærkereden.
Under hvert læreplanstema kommer vi med et eksempel på hvordan vi ser det pædagogiske læringsmiljø i sammenhæng med alle 6 læreplanstemaer.

Den skabelon som vi bruger i vores eksempler, bruger vi også som arbejdsredskab når vi tager vores læringsmiljøer op i vores teams.

 

 

 

 

 

 

 

Alsidig personlig udvikling:

For at skabe trygge rammer for børnene, skaber vi læringsmiljøer hvor der er plads til omsorg, nærvær, tryghed og nysgerrighed. Med disse læringsmiljøer bliver det nemmere for børnene at begå sig i et fællesskab.
Alle børn i Lærkereden har mulighed for at være sammen på tværs af alder, stue og køn. Børnene må gerne besøge hinandens stuer, og de er ofte sammen i forskellige aldre i ydertimerne. En gang i mellem har vi projekter på tværs af stuerne. Når vi tilrettelægger aktiviteter for børnene, følger vi deres interesser og deres spor mest muligt. På alle stuer deler vi børnene i mindre aktivitetsgrupper og på den måde skaber vi tryghed for de børn som syntes det kan være overvældende at være mange sammen.

Når vi arbejder med barnets nærmeste udviklingszone, skal vi stræbe efter noget som er muligt. Vi udfordrer løbende børnenes kompetencer alt efter hvem de er. Det vil sige vi tager højde for det enkelte barn og stiller mål for det enkelte barn. Vi udfordre børnene, men på et niveau hvor de kan være med, så der sker læring og ikke frustration, over ikke at kunne finde ud af det. Vi skaber små sejre og positive oplevelser for barnet i hverdage. Eksempelvis når et barn ikke har turde sidde på toilettet og det så lykkedes. En lille sejer, som skaber mulighed for endnu mere selvhjulpenhed.
Vi udfordre gerne barnet i et fællesskab med andre børn, så børnene har mulighed for at spejle sig i hinanden og lære af hinanden. At turde, kræver mod og her ser vi ofte at det er børnene rigtig gode til at hjælpe hinanden med at have. Ofte sker det meget ubevidst.

 

 

 

Pædagogiske mål for alsidig personlig udvikling
Mål 1
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
Mål 2

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Eksempel på hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig erfaringer med alsidig personlig udvikling, og hvordan det ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sociale kompetencer:
Vi sørger for at der er et mangfoldigt læringsmiljø gennem dagen, hvor alle børn bliver tilgodeset i deres leg. Der er mange forskellige lege muligheder, og mange forskellige muligheder for at være sammen på kryds og på tvær. Børnene er ofte mange sammen, men vi skaber også mulighed for at lege i mindre grupper.

De børn som er uden for fællesskabet sørge vi for at inddrage i specielt de voksen styret aktiviteter. De mindre gruppeindelinger gør det nemmere at arbejde med at få barnet med i fællesskabet. Vi sørger for at barnet føler sig tryg og guider barnet når eksempelvis et andet barn viser interesse i at ville lege. Fravælger et barn en aktivitet skal vi gå på opdagelse i hvorfor barnet fravælger - er det fordi barnet har behov for tryghed/hjælp i aktiviteten.
Når vi eksempelvis leger med stableklodser, bliver det hurtigt til et projekt alle børnene vil være med i og her kan vi sørge for at inkludere alle børn og lade alle børnene få lov til at sætte en klods på. Vi spiller alle børn gode og sørge for at rose børnene, så alle børn føler sig anerkendt og en del af gruppen.

Vi har det altid børnenes ressourcer og relationer for øje når vi tilrettelægger aktiviteter, når vi danner grupper, holder samling, laver bordplan osv. Vi gennemgår vores børnegrupper når vi holder teammøder, og følger op på børnenes udvikling og trivsel i samarbejde med deres forældre.
Vi har i perioder brugt materialet ”Fri for Mobberi”.

 

 

 

 

Pædagogiske mål for social udvikling
Mål 1
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Mål 2
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Eksempel på hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig erfaringer med social udvikling, og hvordan det ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Kommunikation og sprog:
Når vi starter et nyt emne har for øje at have forskellige fokus ord knyttet til emnet, vi forklare hvad nye ord betyder når vi læser højt. Vi er rollemodeller for børnene og bruger et nuanceret sprog som passer til vores aldersgruppe. Vi leger meget med sproget, fjolleord, remser, rim, laver egne sange osv.
I rutinesituationer sætter vi ord på handlingerne eks. nu skal vi vaske fingre, først lidt vand, så sæbe, skrubbe osv.

Vi italesætter hvad børnene ser og er optaget af, både ude og inde. På den måde er vi med til at udvikle børnenes ordforråd. Vi hjælper børnene i kommunikation med hinanden eks. hvis de udenfor slås om den samme traktor, sætter vi ord på hvad der sker, deres følelser og hvilken løsning der er.

Vi skaber aktiviteter med fokus på meget sprog eks. fortællerkuffert, dialogisk læsning, samling og under måltiderne hvor der er mere ro til at fordybe sig i det børnene har "på hjertet".

Alle børn bliver sprogtestet 2 gange i løbet af deres børnehave liv, og den sprogansvarlige har et tæt samarbejde med talepædagogen som er tilknyttet Lærkereden. Hun er god til at komme med idéer, tanker og øvelser til forskelligt sprogarbejde. Talepædagogen tilrettelægger forløb med de børn der bliver indstillet til talepædagog, hun inddrager personalet på stuen og barnets forældre.

 

 

 

Pædagogiske mål for kommunikation og sprog
Mål 1
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Mål 2
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Eksempel på hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig erfaringer med kommunikation og sprog, og hvordan det ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krop, sanser og bevægelse:

I Lærkereden er der plads til at bruge sin krop og sine sanser. Vi eksperimentere med vores kroppe på mange forskellige måder; børneyoga, forskellige lege i gymnastiksalen, motorikbane på stuen, klatre og løbe på legepladsen, løbecykler og gokarts, balancegang, svævebane, dans, ture ud af huset og en masse andre tiltag. Her er børnene gode til at være medskabere af legene, og kommer med mange gode idéer.

Vi har på stuen arbejdet med at indrette rum i rummet, som giver dels mulighed for bevægelses glæde i form af gulvplads, hvor der er mulighed for at danse, bevægelses aktiviteter, lege med Bobles osv. Derudover er der skabt rum til konstruktions lege, dukkekrog osv. På den måde er der rum med masser af plads til bevægelses glæde og rum i rummet, hvor man kan trække sig hen, hvis man har lyst til mere rolige lege. Vi arbejder med kropsfornemmelse ved at have fokus på berøring. Eksempelvis laver vi massage på hinanden. Enten hvor børnene ligger på gulvet og vi høre afslappende musik, og den voksne så går rundt og massere, trykker og nusser børnene.

Vi arbejder med de 18 grundbevægelser, og har forskellige lege der understøtter disse grundbevægelser. Vi laver en motorisk test på alle børnene når de er fyldt 4 år.
Vi bruger meget børneyoga i hverdagen, som kan tilrettelægges på mange forskellige måder og er et arbejdsredskab som kan tilpasses alle aldersgrupper, og alle temaer.

Børnene i vores institution bruger deres sanser gennem hele dagen, personalet sørger for at præsentere børnene for de 5 sanser. Vi laver mad med børnene, laver bål, sørger for forskellige dufte på legepladsen vha. blomster og krydderurter.

 

Pædagogiske mål for krop, sanser og bevægelse
Mål 1
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Mål 2
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Eksempel på hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig erfaringer med krop, sanser og bevægelse, og hvordan det ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Natur, udeliv og science:
I Lærkereden er udelivet og naturen en stor del af hverdagen. Vi bor på en lille ø, omgivet af en masse natur, skov, strand, mark, mose, bondegårdsdyr osv. Vi går ture ud af huset og benytter os af det lokale miljø. Hele året beskæftiger Lærkereden sig med årstider, og vi er ude hver dag og kigger på årstiden skifter.
I Lærkereden har vi et samspil med naturen, vi planter både kartofler, jordbær, blomster og krydderurter. Vi smager på det hele, og laver også mad over bål. Vi guider og vejleder børnene i hvordan man passer på vores natur, fx at man ikke må smide skrald, hvorfor man ikke må smide skrald. Vi tilrettelægger vores læringsmiljøer så børnene har mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og naturens ressourcer.
Vi udforsker tit naturen. Vi undersøger forskellige krible krable dyr, kigger på dem, lærer om dem. Hvad spiser de? Hvem spiser dem? Hvor lever de? På legepladsen har vi et insekthotel hvor vi sætter dyr ind, og kigger på dem. Personalet er engagerede og nærværende, og hjælper børnene med at finde viden om de dyr de finder sammen. Vi har også mange kreative processer omkring naturen og krible krable dyr, fx bygge og male en snegl man kan tage på, lave et akvarium af pap eller male mariehøns på sten. Vi finder også sange og rim og remser, om årstiden, dyr, vejret osv.
Lærkereden har en stor legeplads, hvor vi giver alle børn mulighed for mange forskellige legemuligheder i udelivet bl.a. sandkasse, boldspil, klatrestativ, klaretræer, rutsjebane, svævebane, gynger, hængekøjer, vandleg, mudderleg, cykler, rolige fordybelses kroge mm. Naturen og udelivet udvider børnenes deltagelses muligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, interesser og kultur.
Vi eksperimentere med naturen og naturfænomener, det giver børnene en mulighed for at få forståelse med årsag, virkning og sammenhænge. Fx synke/flyde eksperimenter, drageflyvning, eksperimenter med sæbebobler.
Gennemgående hele dagen giver vi børnene muligheden for at få forståelse for begreber og tal. Vi præsentere alle børn for begreber og relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under osv. Vi tæller hver dag, bruger former og mønstre, og giver derved børnene en matematisk opmærksomhed.

 

 


Pædagogiske mål for natur, udeliv og science
Mål 1

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Mål 2

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Eksempel på hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science, og hvordan det ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kultur, æstetik og fællesskab:
I Lærkereden arbejder vi med traditioner og årstider ud fra vores årshjul. Vi lære børnene at kende til den danske kultur, med traditioner og kendetegn. Vi holder eks. fastelavn, påske pynter, jul og fejre fødselsdage. Vi snakker om traditionerne og laver kreative aktiviteter, som understøtter traditionen. Vi har fokus på børneperspektiv, god stemning og leg og ikke på de religiøse sammenhænge. Børnene får på den måde større kendskab til traditioner og føler sig som noget værdifuldt når vi eksempelvis fejre børnenes fødselsdag.

Traditionerne giver også anledning til meget snak og på den måde bliver de holdepunkt for mange gode dialoger med børnene. Vi kombinere også traditionerne med sange, remser og lege.
Vi kombinere vores traditioner med årstiderne, fx når det er påske, går vi på ture, finder grene med "skud" på og snakker om at nu er det forår og snart bliver det hele mere grønt og der kommer flere blomster. Vi tager grenene ind på stuen og følger med i deres udvikling, fra knop til blomst.

Når børnene har fødselsdag har vi tradition for at markere deres fødselsdag, ved at sætte flag frem med navn på fødselaren. Barnets har noget med det deler ud til de andre børn på stuen, og vi er fælles om at synge fødselsdags sang, puste lys ud og hygge om barnet der har fødselsdag. I børnehaven får barnet sin helt egen særlige fødselsdags krone med navn og alder på. De andre børn på stuen har været fælles om at tegne fødselsdagstegninger til fødselsdagsbarnet.

Alle børn i Lærkereden har stor adgang til kreative materialer, som understøtter deres interesser og fantasi. Vi bruger rigtig mange forskellige materialer, og er meget legende og eksperimenterende i vores kreative tilgang med børnene. Vi har fokus på farver, og sammensætningen af farver i forskellige processer. Vi har haft lokale kunstnere, der har lavet længere forløb med børnene med fokus på farvernes æstetik.

Vi skaber læringsmiljøer hvor alle har deltagelsesmuligheder uanset, køn, alder, oprindelse og social baggrund osv. Hvor børnene føler sig som en vigtig del af et fællesskabet og hvor der er rum for mangfoldighed. Vi som personale møder børnene differentieret, så alle børn har mulighed for at blive skabende og producerende både nu og på længere sigt.


Pædagogiske mål for kultur, æstetik og fællesskab
Mål 1
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Mål 2

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Eksempel på hvordan vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab, og hvordan det ses i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


LÆRKEREDENS ÅRSHJUL