Spring til indhold

Aktiviteter

Kære alle brugere af aktivitetscentret

 

Som alle ved, er Covid-19 stadig en del af vores hverdag, og derfor er der stadig særlige hensyn at tage her hos os.

Vi har desværre, her på Aggerhus, ikke haft mulighed for at starte op med aktiviteter for udeboende borgere endnu, men vi underholder og hygger om vores beboere, der bor her på Aggerhus. Personalet indendørs og underholdning udefra udendørs.

Vi har haft besøg af vaffelisbil, pølsevogn, musik, underholdere og meget mere, til stor glæde for alle.

Vi gør alt for at passe på hinanden, jeres og vores kære.

Kortspil

Vi spiller kort hver mandag kl. 14:

 

Vi spiller whist, og der er altid plads til en til.

 

 

Skønne kvinder

Vi samler alle kvinderne til nogle hyggelige timer med ansigtsmaske, manicure, håndmassage og ægte kvindesnak. 

Hold øje med opslagene eller tjek vores avis

Bevægelse

Der er stolegymnastik mandag + tirsdag + onsdag fra 10:00-11:00

 

Inden deltagelse, ring og lav en aftale, så du kommer på det rigtige hold.

Sang eftermiddag

Vi mødes og synger af hjertens lyst, tre gange om foråret og tre gange om efteråret. Nogen gange har vi musikledsagelse og andre gange synger vi bare efter vores sangbøger.

Rigtige Mænd

"Rigtige mænd" mødes hver fredag kl. 9:30-12:00.

Vi spiller billard og ordner verdenssituationen.

Ring og hør nærmere om det er noget for dig.

Billede af mænd der spiller billard

Banko

Der er banko hver første onsdag i måneden kl. 14:00

Vores venneforening står for arrangementet.

Alle er velkomne.

Billede af banko hygge

Gudstjeneste

Vi holder gudstjeneste hver første torsdagen i måneden. Et par gange om året er vi så heldige, at vi bliver inviteret i præstegården. Hold øje med opslagene.

Besøgshunden

Besøgshunden Buster kommer hver tirsdag formiddag og hilser på.

 

Billede af besøgshunden Buster

Herregymnastik

Gymnastikhold for mænd.
Vi laver gymnastik hver tirsdag kl. 10:00-11:30 i klubhuset på Bårse stadion.