Accept af cookies fra vordingborg.dk

Vordingborg.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra vordingborg.dk igen.
Accepter cookies                       Læs mere om cookies på vordingborg.dk
  • Cookies   
  • Print Print   
  • Læs højt Læs højt   
  • Indeks (A-Å)   
  • Sitemap Sitemap
Til Forsiden Forside > Nyheder 
Nyhedsbreve
Pendlerkids optager på Vilde Vulkaner

Pendlerkids optager på Vilde Vulkaner

Af Frank Villumsen, festivalleder

Børnene fra DR Ramasjangs børneserie ”Pendlerkids” kommer til sommer til at stå på scenen på Danmarks største børnefestival ”Vilde Vulkaner Festival” i Vordingborg, når der skal laves optagelser til sæson 2 af den populære børneserie. Og det bliver foran mere end 9500 børn, for festivalen er allerede udsolgt.


DR Ramasjangs suverænt mest sete serie nogensinde Pendlerkids, har sæson 2 på tegnebrættet.
Og nu kan sløret løftes for at Danmarks største børnefestival Vilde Vulkaner i Vordingborg, lægger scene til optagelser af Pendlerkids. Der kan endnu ikke røbes detaljer, men sikkert bliver det, at de populære børn går på scenen på Vilde Vulkaner.

Pendlerkids vises på den spritnye kanal for de 7-12årige DR ULTRA

”Både jeg og resten af holdet er meget begejstrede over at skulle optage på Vilde Vulkaner. Den festival er indbegrebet af, hvad Pendlerkids handler om: venskab, kreativitet og masser af god musik. Vores skuespillere bliver sikkert rystende nervøse, for det er første gang, de skal optræde live for et stort publikum. Men jeg kan garantere, at det bliver fantastisk.” Siger Nikolaj Peyk – hovedforfatter på Pendlerkids.

Alt udsolgt.
Og det bliver for et rekordstort antal børn, at Pendlerkids skal optræde, da Vilde Vulkaner som den første af sommerens festivaler kan melde alt udsolgt. Det betyder at 9500 deltagere fra institutioner med børn i alderen 7-14 år allerede nu har forhåndsbestilt alle billetterne. Det er 3. år i træk, at festivalen melder alt udsolgt.

”Vi ser frem til årets brag af en festival og er meget glade for samarbejdet med DR og Grif Film. Pendlerkids er selvfølgelig meget velkomne i Vordingborg og vi er ikke det mindste i tvivl om, at der på Vilde Vulkaner kan skabes en ramme som er unik til optagelser på og omkring den store scene.” udtaler festivalleder Frank Villumsen



12-03-2013 10:55

Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
Postboks 200
4760 Vordingborg
Tlf. 55 36 36 36
post@vordingborg.dk
Åbningstider
CVR, EAN-numre mm.

Find person, afdeling eller institution