Spring til indhold

Obligatorisk brobygning

I brobygning kommer du ud og oplever den uddannelse, du overvejer at starte på!

  • Brobygning i 10. kl. er obligatorisk for alle elever
  • Du er selv med til at ønske hvilken uddannelse, som du gerne vil ud og opleve

Formålet med brobygning

Et brobygningsforløb foregår på den ungdomsuddannelse, som du overvejer. Du kommer med andre ord til:

  • At deltage i den faglige undervisning

  • At få erfaringer med lektier, metoder, omgangsform m.m.

  • At opleve det sociale liv og kultur

  • At møde elever og lærere

  • At få kendskab til muligheder for videreuddannelse

Hvornår og hvor længe?

Du er i obligatorisk brobygning i én uge på samme uddannelsessted. Derudover har du mulighed for at komme ud i yderligere brobygning. Tidspunkter for brobygningen oplyses af din UU-vejleder.

Det er obligatorisk at deltage og er en del af den indsats, som skal hjælpe dig til at blive uddannelsesparat.

Tilmelding og transport

Din uddannelsesvejleder hjælper dig med at blive tilmeldt brobygning og vil efterfølgende være med til at evaluere de oplevelser du har haft.

Har du udgifter til transport i forbindelse med brobygning? Læs mere om mulighederne for dækning af udgifter til transport.

Husk også UddannelsesGuiden

Hos UddannelsesGuiden kan du finde en masse information om alle uddannelserne.

Det kan også være en rigtig god idé at google sig frem til de enkelte uddannelsessteders egne hjemmesider – de fleste skriver nemlig også om, hvad det vil sige at være ude i brobygning hos dem.

Læs om erhvervsuddannelser

Læs om gymnasiale uddannelser